“Noilly Prat 75 cl. 18%” er blevet tilføjet til din kurv. Se kurv
Blandy’s Madeira – 10 Years Sercial 50 cl. 19%
Seco Dry Madeira
Blandy’s Sercial 10 Years Old er en madeira af typen ”seco”, hvilket ikke betyder at den er helt uden sødme (omkring 48 gram sukker per liter), men den ret syrerige Sercial-drue giver vinen sprødhed, balance og rygrad. Vinene er lagret i gennemsnit 10 år på fade af amerikansk hvideg i det traditionelle ”Canteiro”-system, hvor vinen gradvist flyttes fra de øverste etager på lageret, hvor der er varmest, til de lavere hvor temperaturen falder. Kun med denne metode får vinen den helt rigtige balance, koncentration og præcision!
Farve: Topaz.
Duft: Dufter indbydende af nødder, citrus og lys frugt.
Smagsnoter: Knivskarp syre, masser af friskhed og nøddeagtige noter (hasselnød, mandel) i eftersmagen.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet som aperitif med mandler og snacks.
Selv om det er det berømte Madeira Wine Company – en af de vigtigste producenter på Madeira – som markedsfører og distribuerer Blandy’s Madeira, er det stadig Blandy’s familien, som ejer vinhuset og vinmarkerne, og laver vinene. Syv generationer af samme familie har afløst hinanden siden 1811, og firmaet er i dag den eneste producent på Madeira, som stadig ejes af en enkelt familie, som vel at mærke bor på øen! Vinhuset har spillet en afgørende rolle for produktion af Madeira i årenes løb, både for dyrkningstraditionen og de typiske fremstillingsteknikker, man bruger på øen.
Blandy’s Madeira ejer vinmarker flere steder på øen, bl.a. i São Jorge (150-200 m.o.h.), São Vicente (nordkysten, 300-400 m.o.h.), Porto Moniz (nord), Seixal (nord) og Câmara de Lobos (sydkysten) (op til 500 m.o.h.). Desuden har vinhuset langtidsaftaler om leverance af druer med 26 forskellige små dyrkere i de fleste vinområder. Druerne bliver vinificeret på firmaets vinejendom nord for hovedstaden Funchal og bliver derefter modnet både på ejendommen og i Blandy’s berømte kældre i midten af byen. Hver type Madeira får et tilpasset antal år på fad og vinene bliver først aftappet, når de er optimalt udviklede. De er klar til servering efter aftapning og behøver derfor ingen yderligere lagring på flaske.