Sao Luiz Colheita Tinto – Kopke 75 CL

Red Wine – Douro Valley – Kopke

En på samme tid klassisk og moderne rødvin fra det hæderkronede portvinshus Kopke, produceret på Barros-familiens legendariske vingård, Quinta São Luíz nær Tabuaço på Douro-flodens bred, få kilometer fra Pinhão.

Her i Cima Corgos smørhul dyrkes druerne touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinta cão på skifferholdige klasse A ‘patamares’ i 200-600 meters højde.

Kopke Douro Tinto er, trods en moderne etiket, lavet med respekt for både de brugbare dele af traditionerne, såvel som druernes smagskarakteristiske identiteter. I denne vin bruges quintaens topmoderne teknologi til at fremme renheden i vinen, og man vil således ikke finde noget af ‘gårsdagens’ mere rustikke profil med grove tanniner og brun frugt – en stil som nok mere var et resultat af en for varm vinifikation end egentlig terroirpræg og bevaringsværdige traditioner.
De afsilkede druer gæres på rustfri ståltanke med ca. to ugers temperaturstyret maceration. Derefter er vinen lagret 12 måneder på henholdsvis 50% nye barriques (franske og kaukasiske) og 50% 2. års barriques.

Vinen udviser en frisk og frugtig og let balsamisk stil med sunde, modne tanniner, der holder den mellemfyldige vin i skak. Man aner mineraliteten fra den skifferholdige undergrund, som giver Douro-vinene deres særlige karakter. Vinen byder på en saftig kerne af modne, røde kirsebær, blommer med en støvet mineralitet og en rank, karakterfuld og floral statur.

Vi anbefaler, at vinen nydes til de mellem-kraftige kødretter ved ca. 16-18°C.

Vinen kan nydes ung, men holder også en håndfuld år i en god kælder. Kopke Douro Tinto er ikke filtreret og kun let kuldebehandlet, hvorfor den med årene vil oparbejde bundfald.

88 points Vinbladet

“Næse med mørk sveskefrugt med udmærket peberkrydderi, en del egetræ, mærkbar alkohol og god renhed. Frisk, kølig bærfrugt med velbygget tanninstruktur, nedtonet krydderi og velintegreret egetræ. En smule enkel, men med pæn tæthed og udmærket balance. Letdrikkelig og ligetil.”

Niels Ehler 10/8-21

Vis mere

89,00 DKK

kirsebær

kirsebær

blomme

blomme

solbær

solbær

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg