Errazuriz Estate – Rosé Cabernet Sauvignon 75 cl.

Vina Errazuriz – Chile

En flot buket af røde kirsebær, modne hindbær og friske jordbær tager godt imod dig. Når du smager, vil du forhåbentlig opfange nogle af de samme noter i en blød og meget fint afrundet vin med en lang og frisk finish.

91 POINT
Mad & Monopolet
“ET SKØNT GLAS, HVOR DU FÅR VIRKELIG MEGET ROSÉ FOR PENGENE”
Fra Italien til Sydamerika, hvor der hører en lille historie med til: Noget af den første vin, jeg smagte i den bedre og højere ende af skalaen, var netop Errazuriz, som virkelig åbnede en ny verden af vin for mig. Deres rosé er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon og Malbec og har en skøn duft af kirsebær, jordbær, grape, rabarber og melon. I munden er den læskende og smooth, hvor du fornemmer masser af poleret frugt og en let syre. Et skønt glas hvor du får virkelig meget rosé for pengene. Den ultimative rosé guide Et af de huse, som jeg holder rigtig meget af.

91 POINT
WineWherEver
“EN LETLEVENDE OG FESTLIG ROSÉ”
Med en decideret pink farve er der lagt op til et festligt glas, og den holder hvad den lover. Blomstrede og aromatisk, syrlig og frisk, reduktiv og levende. En letlevende og festlig rosé.

Vinministeriet
“BLØD, RUND OG FYLDIG”
I næsen finder man røde frugter som jordbær, hindbær, kirsebær samt en frisk mineralsk note. I smagen finder man søde frugter, jordbær, en smag af søde bolsjer og et let syrebid. En næsten lyserød rosé med en ret sødlig smag, meget blød, rund og fyldig og med en lille syre til at friske tingene op. En meget letdrikkelig rosé, som ikke gør det store væsen ud af sig.

Vinhjernen
“CROWDPLEASER”
Diskret næse med solbærduft som i sort engelsk vingummi. Vellavet, sprød mund med medium fylde og balanceret syre. Crowdpleaser til de første terrassedage.

Om Viña Errazuriz
Det var den navnkundige Don Maximiano Errázuriz, der grundlagde Viña Errázuriz i 1870. Med store visioner for fremtiden og sin innovative ideer plantede han de første franske druesorter i Aconcagua Valley. Udover det store vinøse engagement, var Errázuriz også politiker og diplomat. Han blev født i Santiago i 1832, ind i en familie af baskisk oprindelse, der kom til Chile i 1735. Siden har to medlemmer af familien været præsidenter, to har været ærkebiskopper af Santiago og andre har været diplomater, forfattere og forretningsmænd, der har bidraget til udviklingen af ​​Chile. Hans store arbejde blev overleveret til kommende generationer i familien, og på lidt over et århundrede konsoliderede hans efterkommere vingården og placerede deres vine blandt det absolut bedste på hele kontinentet Sydamerika. I dag er Viña Errazuriz derfor verdensberømt for vine af meget høj kvalitet.

Miljøbevidst verdensklasse
Viña Errazuriz er miljøbevidst og fremtidsorienteret. I 2008 introducerede man som det første chilenske vineri letvægtsflasker for at reducere CO2 udslip ved både produktion og transport. Errazuriz praktiserer også bæredygtig vinproduktion, og markerne dyrkes i så vid udstrækning som muligt økologisk. Kronen på værket er – indtil videre – indvielsen i 2010 af det nye bæredygtige vineri, Don Maximiano Icon Winery, i Aconcagua Valley, samt den officielle godkendelse i 2011 som bæredygtig virksomhed.

I grove træk opdeler Errazuriz sine vine i fire kategorier
Estate Reserva: Husets basis, hvor kvaliteten allerede er langt foran ndre chilenske vinhuses “luksusudgaver”.
Reserva: Fra specialudvalgte marker. En videreudvikling af Estate Reserva-vinene, ofte med lidt længere/intens fadlagring. Herunder bl.a. den populære Max Reserva-serie.
Specialiteter: F.eks. Single Vineyard, Wild Fermented, Organic og Late Harvest
Icon wines: Som Viñedo Chadwick, Seña, Founder’s Reserve og KAI. Tilhører ikke alene den chilenske vinelite, men også verdenseliten.

Vis mere

Original price was: 99,00 DKK.Current price is: 79,00 DKK.

kirsebær

kirsebær

hindbær

hindbær

jordbær

jordbær

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

,

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg