Aalborg Fad er seneste medlem af Aalborg Familien og er bragt til verden for selv at bringe nye smage til bordet. Aalborg Fad er en snaps der indeholder en akvavit, der har ligget 4 måneder på sherry fade. Men den har også fået tilsat varme fra de caribiske egne i form af Rom, der har lagret i mere end 20 år. Lige præcis dén sammensætning giver et ganske unikt resultat.
Der er ikke meget traditionel kommensmag over Aalborg Fad. Det først duftindtryk sender uden besvær tankerne mod varmere himmelstrøg, da rommen trænger klart igennem.
Smagen er mild, rund og varm for ikke at glemme, hvordan pomerans og citronskal blander sig med vanilje fra Rommen. En skøn snaps for dem, der er er mere til mild og rund end stærk og kantet.
Aalborg Fad passer perfekt til saltet og røget smag som kød og fisk. Blåskimmelost, Vesterhavsost og andre og faste lagrede oste sætter også et smukt punktum for måltidet på samme måde som chokoladedesserter fuldender smagsoplevelsen, når de får selskab af en Aalborg Fad.