Louis Roederer Cristal Rosé Giftbox Champagne 2014 75 cl.

Champagne Louis Roederer

Årgang 2014 i Champagne bød vejrmæssigt på en ægte vals i 3 takter: Et meget tørt forår, som sluttede med en ekstrem hedebølge. En kølig og meget regnfuld sommer samt en solrig, varm og tør september. Umiddelbart ikke opskriften til en stor årgang, men når resultatet alligevel blev en fremragende Cristal, skyldes det primært to faktorer. Dels den særlige porøse undergrund af kridt, i midten og i den nederste del af skråningerne, som kunne absorbere sommerens regnmængder og forhindre en alt for voldsom vækst på vinstokkene. Dels den dygtighed og erfaring, som Roederers team i vinmarkerne var nødt til at mobilisere, for at opnå den perfekte balance og kompleksitet i druerne.

Cristal Rosé 2014 er lavet på Pinot Noir (55%) og Chardonnay (45%) fra Roederers egne 1. Cru marker i Aÿ; Verzenay, Verzy og Cumières for Pinot Noir, og Le Mesnil, Oger og Avize for Chardonnay. For at opnå Cristal Rosés smukke farve og stil bruger man hos Louis Roederer en såkaldt ”skind-macerering”, hvor skindet fra Pinot Noir druerne i flere timer holdes i kontakt med mosten inden presning. For 2014 er ca. 19% af vinen gæret på træfade – og uden efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen er derefter champagniseret på flaske (2. gæringen) i 7 år og er tilsat 8 g. doseringslikør pr. liter. Efter degorgeringen er vinen gemt yderligere 8 måneder hos Roederer inden frigivelse.

Cristal Rosé 2014 har en flot laksefarve med gyldne nuancer. Boblerne er små, lette og vedvarende. I duften byder 2014 på klassiske nuancer af røde bær som skovjordbær, vilde hindbær, fuglekirsebær, men også solbær og mere eksotiske, røgede og en smule krydrede toner. I smagen er det først og fremmest bid, finesse, renhed og charme, som dominerer. De tre nøgleord bør være: Præcision, intensitet og mineralitet. Prøv den til kaviar, fisk, hummer, østers eller bare som en sublim aperitif!

Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne – Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs, og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.

Louis Roederer har de seneste mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principper – herunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som frembringer druerne til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 har yderligere 115 ha. marker opnået økologisk certificering, og de resterende vinmarker vil følge efter.

Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.

Vis mere

Original price was: 5.495,00 DKK.Current price is: 4.495,00 DKK.

hindbær

hindbær

solbær

solbær

kirsebær

kirsebær

tropisk frugt

tropisk frugt

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

,

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Vintage