Vinen har en flot rød farve. Den har en frugtig og let krydret duft, delikat. Smagen er fyldig og frugtig med et strejf af peber samt en blød og behagelig eftersmag.
Det er en velstruktureret vin, der pga. pakkemåden/emballagen bør drikkes inden for det første år efter produktionsåret. Den er baseret på 51% Cabernet Sauvignon og 49 % Shiraz.
Druerne til denne vin er dyrket i Western Cape, der nyder godt af et sundt klima med kolde og våde vintre samt varme til ekstremt varme somre. Om sommeren blæser kølige vinde fra både det Indiske Ocean og Atlanterhavet hen over Western Cape og har en kølende effekt på vinmarkerne. Desuden sørger omhyggelig canopy management for at vinstokkenes blade skygger for druerne så de ikke får for meget direkte sol.
Vinen er produceret af Darling Cellars, som tror på at god vin starter i vinmarkerne. Netop vinmarkerne er Darling Cellars’ inspirationskilde nr. ét og man anser vinproduktionen som et håndværk og en kunst, hvor naturen spiller langt den største rolle.