Leitz Rüdesheimer Magdalenenkreuz – Spätlese 75 cl.

Weingut Leitz – Germany

Magdalenenkreuz er navnet på en parcel beliggende oppe bag Rüdesheim mod nordøst. Den er klassificeret som Erste Lage af VdP, som løst kan sidestilles med 1. Cru i Bourgogne. Og det er der en grund til; Marken her leverer år efter år fantastiske druer til brug i denne sødlige Spätlese, som altid står knivskarpt med perfekt balance mellem sødme og syre. Er du nysgerrig på den tyske arketype Spätlese, så behøver du ikke lede længere. Det bliver ikke meget bedre end denne. Kan nydes allerede nu i sin prægtige, intense og frugtdrevne ungdom og kan gemmes i mange år, hvor den vil udvikle sig, få Rieslingens unikke noter af petroleum og en mere og mere olieret og fed tekstur mens den primære frugt tager af. Topkvalitet.

Farve: Transparent strågylden med grønne reflekser.
Duft: Intens duft med frisk citrus, grapefrugt, stikkelsbær, grønne æbler, pærer, mere modne frugtnoter af fersken, appelsin, kvæde og modne æbler, dertil lidt tropefrugt med primært ananas og lidt litchi. Yderligere en lille overnote af mynte.
Smagsnoter: Smagen forlænger den lækre duft og har ganske meget sødme. Dette holdes smukt i skak af en høj, elektrisk syre, der giver smag og eftersmag både nerve og høj drikbarhed.

Serveringsforslag: Smagen er tilpas sød til at denne vin skal drikkes som sådan. Nydes afkølet som aperitif eller til lettere desserter som fx frugtsalat. Prøv den eventuelt til det mere krydrede, asiatiske køkken. Eller drik den bare som den er, hvis du har den mindste søde tand.

Johannes Leitz overtog familievingården fra sin far i 1999 efter at have stået for vinfremstillingen siden 1985. Under Johannes’ ejerskab er Leitz kun gået én vej – opad! Kvaliteten er steget fra god til verdensklasse og man har formået at udvide markerne med nogle af de bedste parceller omkring byen Rüdesheim.

Bjergskråningen vest for og umiddelbart omkring Rüdesheim er et af de mest magiske terroirs i hele verden til fremstilling af vine på rieslingdruen – og dermed et af de mest magiske terroirs i hele verden til fremstilling af hvidvin!

Det er her vi blandt andre finder parcellerne Berg Schloßberg, Berg Rottland, Berg Roseneck og Berg Kaisersteinfels, der alle fire nyder den højest mulige klassifikation og anerkendelse i Tysklands hierarki.

Vis mere

Original price was: 159,00 DKK.Current price is: 129,00 DKK.

Midlertidigt udsolgt

Bestillingsvare

Tilmeld dig for at få besked, når den er tilgængelig igen.

*Bemærk, at jo flere der skriver sig op, desto hurtigere vil en bestilling blive lavet, da der mange gange er en min. bestilling hos leverandøren

mint

mint

abrikos

abrikos

tropisk frugt

tropisk frugt

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg