“Graham’s – Six Grapes Reserve Port 75 cl. 20%” er blevet tilføjet til din kurv. Se kurv
Grappa Bianca Tenuta San Leonardo 50 cl. 43%
Tenuta San Leonardo – Alto Adige Italy
Til denne grappa afleverer San Leonardo en del af de druerester – Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, som er blevet brugt til at lave topvinen San Leonardo – til Master Distiller Bruno Franceschini i Cavaion Veronese. Druerne er kun let presset og destilleres umiddelbart efter ankomsten til brænderiet, som er kendt som et af de bedste i Norditalien. Destilleringsprocessen er klassisk (discontinuous pot still) og giver i første omgang en grappa på 75% i alkohol. Inden aftapning sænker man alkoholen til 43-45% ved at tilsætte destilleret vand. For at sikre og bevare elegancen og subtiliteten er denne grappa udelukkende modnet på flaske i min. 6 måneder.Farven er krystalklar. Duften er tør og ren, uden at være sprittet. En klassisk grappa med masser af fylde og struktur, men også en god finesse, aroma og velour i eftersmagen.
Tenuta San Leonardo ligger i Borghetto i den sydlige del af Trentino-Alto Adige, på grænsen til Veneto og kun få hundrede meter fra floden Adige. Den aktuelle ejer er familien Guerrieri Gonzaga, hvis forfædre overtog ejendommen i 1770, og det er Marquis Carlo Guerrieri Gonzaga og sønnen Anselmo, der i dag har ansvaret for ejendommen og dens 300 ha. (30 ha. er tilplantet med vin).
De fleste rødvine i området laves på druerne Marzemino og Teroldego, men hos Tenuta San Leonardo har man valgt at specialisere sig i rødvine lavet på Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot og Carmenère. Tenuta San Leonardo producerer også et par hvidvine, den ene på Sauvignon Blanc og den anden på Riesling.
I 2015 besluttede familien at gå den økologiske vej, og ejendommen er således i dag certificeret økologisk, men da de tilfører druer fra omkringliggende marker, som ikke dyrkes økologisk, kan deres vine derfor p.t. ikke opnå at blive certificeret som økologiske. Husets motto er: ”Jorden er sjælen i vores arbejde”. I fremtiden vil denne parole få endnu større vægt!
Tenuta San Leonardo er blandt de absolut mest anerkendte producenter i Trentino-Alto Adige, og internationale vinskribenter har gennem tiderne strøet mange superlativer ud over deres vine, heriblandt Jancis Robinson, der om husets topvin, ”San Leonardo” har udtalt:” Surely the most succesful Bordeaux-blend of northern Italy ”.
You've switched the language and there are items in the cart. If you keep the Dansk language, the cart will be emptied and you will have to add the items again to the cart.