Champagne Mandois Brut Zéro 75 CL

Champagne de France

Champagne Mandois er berømt for sit skyhøje niveau og for at præstere vine, der har alt det, der skal til, for at de fineste restauranter verden over spærrer øjnene op. Og husets Zero Dosage er en af de helt store ledestjerner med sin unikke og eksklusive elegance.

Zero Dosage er den tørreste variant af sødmegrader i Champagne, for mens en tør Champagne oftest har fået tilsat en smule sukker, så lever Zero Dosage udelukkende på den smag og sødme, der findes i druerne.

Her er det Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier-druer, der er sat sammen til det smukt, gyldne slutresultat. Med overtoner af hvide blomster og citrus i duften, er der lagt op til et smagsmæssigt raffinement med en uhørt elegance og finesse, der er svær at finde mage til.

Vinen bliver lagret i fire år på sine gærrester, og den fremstår som den perfekte knastørre ledsager til den finere gastronomi, fordi den med sine komplekse smagsnoter af abrikos og lys fersken, og sin perfekt afstemte friskhed har en krystalklar og mineralsk elegance.

Det er sjældent, at denne Champagne Mandois Zero Dosage er tilgængelig for andre end dem, der står vinhuset meget nær, og derfor er vi stolte over at have den på vores repertoire. Det er en unik og eksklusiv Champagne, der er med til at løfte store gastronomiske oplevelser til et endnu højere niveau.

Den knastørre Zero Dosage fra Champagne Mandois er krystalklar og i perfekt balance med sig selv. En unik og eksklusiv Champagne, der har en helt særlig evne til at komplimentere den finere gastronomi med sin elegance og raffinerede noter.

Om Mandois
Ægte og rendyrket kvalitet, der er grundlagt på traditioner med hundredevis af år på bagen. Champagne Mandois har ikke behøvet gøre opmærksom på sig selv med store armbevægelser og luksuriøse tiltag – kvaliteten af Champagne-husets produkter taler for sig selv og har gennem århundreder opnået en imponerende og fortjent status som de franske Michelin-restauranters foretrukne Champagne.

Og det er ikke sært, at Champagne Mandois har en kvalitet, der synes at være intet mindre end guddommelig. Det bevidner pladsen i Le Guide Fleurus des Vins, der er den fineste vinguide for de franske sommelierer – samt kåringen som Vigneron de l’année 2003, der er en af de mest prestigefulde udmærkelser i den franske vinindustri.

Himmelsk – og nærmest guddommelig

Det som i dag smager af luksus og elegance, startede egentlig med nøjsomhed og afholdenhed hos Benediktiner-munken Broder Oudard. Men der er en lige linje fra de tanker han gjorde sig, når han passede de få vinstokke på det kloster, han havde hjemme på, og til de metoder, Jean Mandois sværgede til, da han i 1735 erhvervede sig sine første vinmarker i Epernay.

I 1860 var det Victor Mandois, der grundlagde den mere kommercielle del af Champagne-huset, og henover 1900-tallet udviklede de næste generationer forretningen til at være et internationalt anerkendt brand, der i dag betragtes som et af de største Champagne-huse.

I dag råder Champagne Mandois over 34 hektar vinmarker, hvor al energi lægges i at skabe de optimale Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir-druer til husets Champagne-produktion. Vinstokkene pløjes kun i hver anden række, for at rodnettet får endnu bedre plads til at brede sig, og denne tradition har utvivlsomt været med til at sikre druestokke, der kan være endnu mere intense i måden at opsamle næring på.

Mandois opkøber desuden druer fra de bedste Grand Cru-marker i nærheden, og tilsammen giver det en kvalitet, der har fået de fineste restauranter og sommelierer til at spærre øjnene op.

Lagring i kirkekapel

Champagnen lagrer på 600 liters-fade i helt særlige omgivelser under kapellet i kirken i landsbyen Pierry lige udenfor Epernay. Og dermed er linjen intakt fra Broder Oudard fra Benediktiner-klostret til kælderen under kapellet i Pierry og til den salige og guddommelige kvalitet i Champagne Mandois’ vine.

Om det er den klassiske tørre Champagne eller den knastørre Brut Nature, som Michelin-restauranter og gourmet-eksperter lovpriser, så er Champagne Mandois et hus, der leverer topklasse-produkter, og det er som om, at kvaliteten blot stiger hvert eneste år. Uanset om det er den klassiske Brut Origine, den luksuriøse Cuvee Victor eller den ekstravagante Champagne Le Clos.

Vis mere

429,00 DKK

mineraler

mineraler

citron

citron

abrikos

abrikos

fersken

fersken

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

, ,

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Vintage