Champagne Mandois Le Clos 2008 75 CL

Champagne de France

En god Champagne er altid elegant og ekstraordinær, men det er svært at komme op på siden af denne exceptionelle flaske fra Champagne Mandois. Producenten kalder de selv for en ‘after dinner’ Champagne, og allerede da arbejdet med Le Clos blev påbegyndt for over 15 år siden, var det lige præcis formålet at skabe det perfekte, eksklusive punktum for den perfekte, eksklusive gastronomiske oplevelse.

Vinstokkene blev nøje udvalgt blandt Mandois’ 40 sublime hektar land, og det skete efter en række testsmagninger, der pegede på, at kun en enkelt mark på 1,5 hektar gav lige præcis, hvad der skulle til. Der var tale om en mur-omkrandset mark med Pinot Meunier-druer, der alle har en alder på mere end 60 år.

Smagen, Mandois ledte efter, og som blev fundet på denne mark, er en oplevelse ud over det sædvanlige. Med sin modne druesmag og præcise fadlagring er det en Champagne, der har en imponerende intensitet og en ekstraordinær kompleksitet.

Her er tale om en Champagne, der er det næreste vi kommer på perfektion på flaske. Det elegante og ekstraordinære punktum for en ekstravagant middag.

Le Clos er noget af det ypperste, du kan finde i Champagne. En enkeltmarksvin, hvor druerne er særligt udvalgte til at give en oplevelse, der kan fungere som den perfekte ‘after-dinner-Champagne.

Om Mandois
Ægte og rendyrket kvalitet, der er grundlagt på traditioner med hundredevis af år på bagen. Champagne Mandois har ikke behøvet gøre opmærksom på sig selv med store armbevægelser og luksuriøse tiltag – kvaliteten af Champagne-husets produkter taler for sig selv og har gennem århundreder opnået en imponerende og fortjent status som de franske Michelin-restauranters foretrukne Champagne.

Og det er ikke sært, at Champagne Mandois har en kvalitet, der synes at være intet mindre end guddommelig. Det bevidner pladsen i Le Guide Fleurus des Vins, der er den fineste vinguide for de franske sommelierer – samt kåringen som Vigneron de l’année 2003, der er en af de mest prestigefulde udmærkelser i den franske vinindustri.

Himmelsk – og nærmest guddommelig

Det som i dag smager af luksus og elegance, startede egentlig med nøjsomhed og afholdenhed hos Benediktiner-munken Broder Oudard. Men der er en lige linje fra de tanker han gjorde sig, når han passede de få vinstokke på det kloster, han havde hjemme på, og til de metoder, Jean Mandois sværgede til, da han i 1735 erhvervede sig sine første vinmarker i Epernay.

I 1860 var det Victor Mandois, der grundlagde den mere kommercielle del af Champagne-huset, og henover 1900-tallet udviklede de næste generationer forretningen til at være et internationalt anerkendt brand, der i dag betragtes som et af de største Champagne-huse.

I dag råder Champagne Mandois over 34 hektar vinmarker, hvor al energi lægges i at skabe de optimale Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir-druer til husets Champagne-produktion. Vinstokkene pløjes kun i hver anden række, for at rodnettet får endnu bedre plads til at brede sig, og denne tradition har utvivlsomt været med til at sikre druestokke, der kan være endnu mere intense i måden at opsamle næring på.

Mandois opkøber desuden druer fra de bedste Grand Cru-marker i nærheden, og tilsammen giver det en kvalitet, der har fået de fineste restauranter og sommelierer til at spærre øjnene op.

Lagring i kirkekapel

Champagnen lagrer på 600 liters-fade i helt særlige omgivelser under kapellet i kirken i landsbyen Pierry lige udenfor Epernay. Og dermed er linjen intakt fra Broder Oudard fra Benediktiner-klostret til kælderen under kapellet i Pierry og til den salige og guddommelige kvalitet i Champagne Mandois’ vine.

Om det er den klassiske tørre Champagne eller den knastørre Brut Nature, som Michelin-restauranter og gourmet-eksperter lovpriser, så er Champagne Mandois et hus, der leverer topklasse-produkter, og det er som om, at kvaliteten blot stiger hvert eneste år. Uanset om det er den klassiske Brut Origine, den luksuriøse Cuvee Victor eller den ekstravagante Champagne Le Clos.

Vis mere

1.595,00 DKK

honning

honning

hø

æble

æble

citron

citron

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Vintage