Cognac Pierre Ferrand – Formula 1840 1er Cru 70 CL 45%

Cognac Grand Champagne de France – Maison Ferrand

Pierre Ferrands 1840 Original Formula er et forsøg på at genoplive en cognacstil, som var populær i 18- og 1900-tallet, og som frem for alt udmærker sig i klassiske cocktails, hvor den højere alkoholprocent giver den fornødne intensitet. Cognacen er skabt i samarbejde med den berømte cocktailhistoriker, David Wondrich og det specifikke blend er modelleret efter en sjælden og usædvanligt velbevaret flaske Pinet-Castillon-cognac fra 1840.

Farve: Strågul.
Duft: Appelsinskal og hvide blomster med let krydrede noter af allehånde og kanel
Smagsnoter: Varm og fyldig, akaciehonning, pærer og mynte.

Serveringsforslag: Oplagt til klassiske cocktails som sidecars, juleps og sazeracs.

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.

Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.

Vis mere

449,00 DKK

honning

honning

pære

pære

kanel

kanel

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg