Nicolas Feuillatte Collection Blanc de Blancs Vintage 2019 75 cl.
Chouilly France
Raffineret og ren
Nicolas Feuillatte Vintage Blanc de Blanc består af 100% Chardonnay, og har lagret seks år i kældrene i Champagne. Det er klassisk “Blancs de Blancs”, gylden og glitrende med et imponerende væld af bobler. Duft af hvide blomster, havtorn, acacie, citroner og pærer. Fyldig Champagne med frisk og powerfuld mousse, men blød i eftersmag med kompleks finish af honning og citrusfrugt. En meget flot Champagne, der har fået en fantastisk modtagelse med bl.a. 92 point fra Wine Spectator og 91 point fra James Suckling.
Frankrigs mest solgte Champagnemærke
Nicolas Feuillatte er det yngste af de store Champagnehuse og et af de hurtigst voksende Champagnemærker. Nicolas Feuillatte er i dag et af de bedst sælgende Champagnemærker på
Monsieur Nicolas Feuillatte blev født i en familie, der levede af importforretninger, så det var oplagt at følge i det spor. Men inden da meldte han sig til den franske hær og gjorde en modig indsats under 2. Verdenskrig. Han vendte uskadt hjem og som 21-årig. I starten af 1950’erne emigrerede han til USA, i første omgang som kaffeimportør. Han havde et naturlig talent for handel, og han havde fået en stor venneskare i det internationale jetset i New York, da et helt nyt kapitel i hans liv startede. Faderen døde og efterlod ham en vingård i Bouleuse i Champagne og den Champagne-glade Nicolas satte sig for selv at blive Champagne-producent, faderen havde blot mere beskedent leveret sine druer til de store champagnehuse. Nicolas’ første Champagne blev døbt ”Réserve Particulière” i 1978, og som navnet antyder, var den reserveret kun til vennerne, der på det tidspunkt omfattede en del af New Yorks celebre skuespillerinder, som blev fremragende ambassadører for Nicolas Feuillatte.