Abbotts Delaunay Viognier 75 cl.

IGP Pays d’Oc – France

Viognier-druerne til denne vin hentes i Hérault og i Aude-dalen (sydlige del af Minervois-området) i IGP Pays d’Oc. De ca. 10 år gamle vinstokke vokser på skråninger i en højde af 150-200 m.o.h. med en ler- og kalkholdig undergrund, som giver frugtrige, sprøde og aromatiske vine. Cévennes- og Pyrenæer-bjergene i nærheden forsyner vinmarkerne med rimelige mængder regn, som sikrer vandreserver i dybden.

Druerne høstes tidligt om morgenen, mens de endnu er kølige. Straks efter ankomsten til kælderen bliver druerne presset og gæret køligt på ståltanke. Derefter modnes vinen ”sur lie” i nogle få måneder på ståltanke, uden forudgående malolaktisk gæring, for at bevare vinens friskhed og bid.

Vinen har en flot, gylden farve. I duften er den meget klassisk med let eksotiske nuancer af ferskner, abrikoser og appelsin. Smagen er i den tørre ende, med god friskhed og et godt bid samt en fyldig eftersmag. En kompleks og charmerende Viognier. Prøv den som aperitif, til fisk og skaldyr. Den kunne også være perfekt til fx oksehalesuppe eller en kraftig consommé. Serveres afkølet (10°C) men ikke iskold.

Det er Laurent Delaunay og hans firma, Badet Clément, som står bag Abbotts & Delaunay i Languedoc. Selv er han 5. generation i Bourgogne-familien Delaunay, og ejer således i dag også Bourgogne-firmaet Edouard Delaunay. Badet Clément startede faktisk med at rådgive vinproducenter i Bourgogne, Languedoc, Rhône og Provence for senere selv at producere vine i de samme områder. I 2005 fik han mulighed for at overtage vinfirmaet Abbotts og den tilhørende ejendom, “La Métairie d’Alon”, beliggende i Magrie, sydvest for byen Carcassonne i den højtbeliggende del af Aude-dalen (Limoux). Firmaet var blevet grundlagt i 1996 af den australske kvinde, Nerida Abbotts, og navnet på firmaet blev herefter Abbotts & Delaunay. Laurent Delaunay og teamet bag Badet Clément har gennem årene opnået stor erfaring med vinproduktion i Sydøstfrankrig (ikke mindst i Languedoc) og er derfor i dag et højt-estimeret firma i området.

Serierne “Métayage” (økologiske vine), “Les Fleurs & Fruits Sauvages” og ”Les Petites Cuvées” fra Abbotts & Delaunay produceres på parceller, som dels er beliggende ved selve ejendommen hvor vinene vinificeres, La Métairie d’Alon (økologisk dyrket) og dels i Limoux-området samt ved foden af Hérault-bjergene nord for Béziers. Ejendommens oprindelige ret dominerende “australske stil” har gradvist gennemgået en forandring hen mod en mere ”Languedoc-tro stil”. Når det dog kommer til vinene, har de et umiskendeligt og ret charmerende touch fra Bourgogne i sig – ikke mindst selvfølgelig i vinene baseret på Chardonnay og Pinot Noir. Det er nemlig den friske, elegante og komplekse stil, der prioriteres her!

Languedoc ligger i det sydøstlige Frankrig, med Middelhavet som nabo. Området er et af de mest betydningsfulde vinområder i Frankrig i forhold til produktionsmængde og størrelse, og det har i de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling kvalitetsmæssigt. En ny generation af vinproducenter har været dygtige til at udnytte de muligheder, nye vinregler har givet, bl.a. med anvendelse af bedre druesorter, mindre udbytte og mere tilpassede vinificeringsteknikker.

Ud over klassiske AOC/AOP distrikter som fx Côteaux du Languedoc/Languedoc, Corbières, Fitou, Minervois og Faugères, har Languedoc længe været kendt for ikke mindre end ca. 60 beskyttede landområder, såkaldte IGP-distrikter (Indication Geographique Protegée). De var før kendte som Vin de Pays (VdP – landvine), men blev i 2009 lavet om til IGP, samtidig med at man åbnede op for muligheden for at skrive på etiketten, hvilke druesorter man anvender i vinen. IGP Pays d’Oc er et såkaldt “regional IGP” og dækker hele Languedoc (Hérault, Aude og Gard). Gode producenter forstår at udnytte jordbund, klima, druesorter og moderne udstyr til at lave fremragende og karakterfulde vine – ofte til rimelige priser.

Vis mere

Original price was: 139,00 DKK.Current price is: 89,00 DKK.

fersken

fersken

appelsin

appelsin

abrikos

abrikos

hvide druer

hvide druer

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg