Warre’s Port – Otima Colheita 1992 50 CL

Douro Valley Port

Douro
Den portugisiske vinregion Douro følger, som navnet antyder, Dourofloden, der skærer sig igennem det nordlige Portugal. Den er præget af verdens måske mest stejle vinterrasser, anlagt for flere hundrede år siden. Skifer og granit præger jordbunden, og mellem vinmarkerne står pittoreske appelsintræer, oliven, fyr og korkeg. Douro-regionen står for nogle af de absolut bedste og mest komplekse portugisiske bordvine, men det er naturligvis først og fremmest for portvinene, at området er kendt.
Warre’s
Warre’s blev grundlagt i 1670 som den første britiske portvinsproducent og siden da, har firmaet været pioner og markedsleder indenfor portvin. Man etablerede som de første egne vinkældre i Villa Nova de Gaia, som et tydeligt bevis for, at Warre-familien tidligt erkendte lagringens betydning for kvaliteten af god portvin. Warre’s ejes i dag af Symington-familien, der har beskæftiget sig med portvinshandel uafbrudt gennem 13 generationer. Den daglige ledelse fra Winemaker til øverste direktør varetages af familien, og ingen anden familie ejer så mange ”Premium”-vinmarker i Douro-dalen. Warre’s er eneste portvinshus, der kan skrive ”Kongelig Hofleverandør” på etiketten.
Vinen
Colheita-typen er en lagret Tawny fra et specifikt år, og afspejler således en specifik høst, i modsætning til f.eks. 10 og 20 års port, der så at sige angiver portvinens gennemsnitsalder. Colheita er således Tawny’ernes pendant til Ruby’ernes Vintage Port. Druerne til Otima Colheita kommer fra Warre’s markparceller på Quinta da Cavadinha i Pinhão, der betegnes som et af de bedste dyrkningsområder i Dourodalen, samt Quinta do Retiro i Rio Tortodalen. Portvinen er fremstillet på Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca og Tinta Roriz, fadlagret individuelt inden sammenstikning og aftapning på flaske. Otima Colheita har en dyb ravfarve med brunlige nuancer. Duften leder tankerne hen på dadler, appelsinskal og ristede, orientalske krydderier. I smagen er den kraftfuld og cremet, med påmindelser om figner, rosiner og vanille. Eftersmagen er lang, rank og forfriskende. Den kan bør nydes alene, til kraftige oste eller til søde desserter med chokolade. Portvinen bør serveres let afkølet, og efter åbningen vil den kunne holde sig i op til en måned.

Vinifikation: Druerne lagres individuelt på egefade inden sammenstikning og aftapning på flaske.

Smagenoter: Duften leder tankerne hen på dadler, appelsinskal og ristede, orientalske krydderier. I smagen er den kraftfuld og cremet, med påmindelser om figner, rosiner og vanille. Eftersmagen er lang, rank og forfriskende.

Anbefales til: Chokolade, Dessert, Ost, Aperitif

Rating:

2006 Oldenburgs Vinguide 17,5
2008 Din Vin Guide Point 91
1992 Din Vin Guide Point 91
1992 Wine Enthusiast Point 93
1992 Jyllands-Posten Point 95

Vis mere

549,00 DKK

rosin

rosin

figen-dadel

figen-dadel

vanilje

vanilje

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

, , ,

Årgang

Flaske

Halv flaske

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg