Teeling Whiskey fortsætter sit succesfulde samarbejde med DOT Brew i Dublin, som denne gang har leveret IPA-fadene til denne ret usædvanlige ”finish”. Whiskeyen er først lagret op til 5 år på ex-bourbonfade, hvorefter den tilbringer mindst 15 måneder på DOTs India Pale Ale-fade. Det er ikke en fadtype, man bruger ret tit til lagring af whisky, men her er det virkelig vellykket – og vi havde sådan set heller ikke forventet andet fra Teeling, som er mestre i alverdens fascinerende finishes.
Teeling Small Batch Collaborations IPA Cask er tappet ved 46% uden kølefiltrering i 6.000 flasker.
Farve: Rav.
Duft: Intens duft af malt, grapefrugt og andre citrusfrugter, humle og grønne æbler
Smagsnoter: Krydrede noter af ristet malt, grønne urter, æble og citrus.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Teeling-familien har lavet irsk whiskey siden 1782, da Walter Teeling åbnede sit whiskeydestilleri på Marrowbone Lane i Dublin. Dublin har traditionelt været hjertet af Irlands whiskeyproduktion. Historien om Irlands whiskeyproduktion er utrolig spændende og dramatisk og hænger i høj grad sammen med landets samhørsforhold til England på godt og ondt. Hele 37 destillerier havde røg i skorstenene i starten af det 20ende århundrede, men ét efter ét lukkede destillerierne og siden 1976 har der ikke været destilleret whiskey i Dublin – indtil nu! The Teeling Whiskey Distillery er det første nyåbnede destilleri i Dublin i over 125 år og Teeling-familien ser det som sin mission at bringe destillationskunsten tilbage til hjertet af Dublin!
Den smagfulde whiskey kommer fra 3 skinnende pot stills, som er opkaldt efter Jack Teelings 3 døtre. 25% af produktionen dedikeres til whiskey af eksperimenterende art, hvilket gør Teeling til ét af de mest spændende destillerier at holde øje med i fremtiden.
You've switched the language and there are items in the cart. If you keep the Dansk language, the cart will be emptied and you will have to add the items again to the cart.