Vinen ”Queen of the Hive” er ment som en hilsen til alle bidronningerne. Paxton Vineyards udtrykker det således: ”Queen of the Hive produces the bees that have a vital role in maintaining natural balance and eco-health in our world. Bees keep plants and crops alive through pollination and without bees, humans would struggle to survive. Bees only survive and thrive in chemical free environments, hence why our certified biodynamic, estate vineyards in McLaren Vale are home to so many bee hives and their powerful, tireless Queens. To all the Queens we salute you!”
Vinen er en såkaldt ”Red Blend”, og 2020 er sammensat af selekterede klaser af Grenache (49%), Shiraz (46%), Tempranillo og Graciano fra ejendommens bedste parceller. Druerne gennemgår en spontan gæring med druernes egne gærceller i små franske træfade (separat efter druesort) med få omrøringer. Derefter gennemgår vinene en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på de samme træfade. Sammenstikningen af vinene fra de forskellige druesorter fortages umiddelbart før aftapning (uden filtrering).
2020 gav mange udfordringer i vinmarkerne i de fleste områder i Australien med en af de værste tørkeperioder i vækstsæsonen og ødelæggende bushbrande i løbet af sommeren. Heldigvis slap McLaren Vale for brandene og allerede før høsten kunne man konstatere, at 2020 vil blive en ganske spændende årgang, med et lille udbytte men sunde og meget koncentrerede druer. Shiraz og Grenache var meget smagsfylde og med stor typicitet for sorterne, uden for højt indhold af tannin og alkohol. Temparanillo og Graciano viste pragtfulde nuancer af blommer og peber.
En vin med god frugt, kompleksitet, velour og charme. En meget lovende vin, som vil vinde i harmoni og charme i løbet af de næste 1-5 år. Serveres til and, lam og okse samt råvildt.
Paxton Vineyards i McLaren Vale blev grundlagt i 1979 af David Paxton, der i dag betragtes som en af de dygtigste vindyrkere i Australien. I mange år producerede man druer, som blev solgt videre til andre firmaer, og først i 2000 lancerede man under eget navn en Paxton Shiraz (1998). Samtidigt blev David Paxtons søn, Michael, færdig med sin uddannelse som winemaker og agronom, og han blev herefter en del af teamet. Filosofien har været klar fra start: Vinene skulle udtrykke druernes typicitet, områdets diversitet og hver vinmarks potentiale og karakter, hvilket bl.a. førte til at man overgik til biodynamisk produktion. (NASAA Reg. nr. 5364P).
I dag ejer og dyrker Paxton Vineyards i alt 80 ha. vinmarker fordelt i McLaren Vale og i Barossa Valley, hvilket giver god diversitet i forhold til klima- og jordbundsforhold. Druesorten Shiraz er den vigtigste, men man dyrker også bl.a. Grenache, Cabernet, Tempranillo, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Chardonnay. David Paxton og hans team benytter sig af både traditionelle og mere innovative dyrkningsmetoder, hvor man bl.a. udvælger kloner, som giver lavt udbytte men til gengæld højere kvalitet. Kunstvanding er en nødvendighed på flere af vinmarkerne, men man kontrollerer processen nøje, bl.a. med drypvanding, så udbyttet herved også begrænses.
McLaren Vale er et vindistrikt kun få kilometer syd for byen Adelaide i South Australia. Der er produceret vin her siden 1800-tallet, men det er først i de senere år, at man rigtigt har opdaget området på eksportmarkederne. McLaren Vale er især kendt for sine mørke Shiraz-vine, men der produceres også vine på andre druer såsom Cabernet Sauvignon, Grenache og Merlot. Mange af de mindre producenter sælger en stor del af deres vine ved gårdsalg til de mange turister fra Adelaide, som hyppigt besøger området.
Selv om afstanden til havet kun er 10-15 km. og dermed yder en vis kølig indflydelse, er McLaren Vale et ekstremt varmt område, hvor vindyrkning er en udfordring. Uden kunstvanding ville det derfor være umuligt at dyrke vin her. Jordbunden varierer en del i de forskellige sub-distrikter; Sellicks Foothills, Blewitt Springs, Seaview, Willunga og McLaren Flat, og det gør vinenes stilarter således også.