Kopke Port – Vintage 2017 75 CL 20%

Douro Valley Port

2017 er en værdig efterfølger til den formidable årgang 2016, der for begges vedkommende ser ud til at kunne udvikle sig på linje med de allerbedste.
Det er forholdsvist sjældent, at de større huse deklarerer vintage to år i træk, men her har kvaliteten været så høj, at man ikke kunne undlade at deklarere 2017 vintage port.

Druerne til Kopke Vintage hentes fra Quinta São Luíz’ bedste og ældste lavtliggende parceller nær Douro-floden, hvor halvdelen af vinstokkene har rundet de 75 år. De yder fra de næsten lodrette terrasser helt naturligt små mængder superkoncentrerede druer, hvoraf touriga nacional udgør ca. 50% af blendet, mens resten består af bl.a. sousão, tinta franca og tinta roríz.

Kopke vintage 2017 er en sort-violet, men ikke dyster vin med hårdtslående, sødmefuld frugt, der nænsomt holdes i skakt af ultrafine tanniner og en dejlig mineralitet.
Aromaerne er de vanlige hylde- og blåbær, der i vinens spæde ungdom dækker over tanniner og de komplekse skifferaromaer. Dette er vintage port i overhalingsbanen med fuld damp på kedlerne, men holdt i en moderne stil med imødekommende, sødmefuld frugt og meget afrundede tanniner.

Prøv gerne vintage port helt ung, selv om bogreolens ældre engelske bøger om emnet betragter det som helligbrøde. Der er løbet meget vand i åen siden da, og vinene er i dag langt bedre produceret og generelt mere lettilgængelige ved frigivelse end før i tiden.

Ung Vintage Port smager fantastisk, hvis man ikke er bange for faste tanniner og blå tænder! I dens spæde ungdom er der masser af fyldig, frugtig sødme, som balancerer vinens brutale struktur fint. Husk at ilte vinen grundigt, hvis den drikkes ung.

Lige nu smager den bedst på 2. eller 3. dagen efter åbning. Så tålmodighed belønnes – især hvis man rammer en god serveringstemperatur; vores sweetspot ligger omkring de 14-17°.

Vis mere

349,00 DKK

kanel

kanel

solbær

solbær

blåbær

blåbær

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg
Vintage