Kopke Port – Colheita 2005 75 cl. 19,5%

Douro Valley Port

Colheita er ‘årgangs-tawny’, en ofte overset kategori bland de oxidativt fadlagrede portvine, og heller ikke mange producenter mestrer denne kategori som Kopke, der med grundlæggelsen i 1638 er det ældste eksisterende portvinshus.

Reglerne tilsiger, at colheita skal modne i mindst 7 år på træfade, inden den kan tappes på flaske med tappeåret angivet på flasken. Lagringskravet er en minimumsangivelse; der er intet loft for, hvor gamle de må være, men det er et krav, at vinens identitetspapairer er registreret hos og godkendt af Portvinsinstituttet.

Efter 14 års lagring i Kopkes kældre i Vila Nova de Gaia er denne vin skønnet drikkeklar, og den præsenterer sig med ungdommelige nuancer, men ellers med en krydret, let røget og sødmefuld duft af tørrede frugter, så som rosin og sveske. I munden udfolder vinen sig med stor smagsfylde med moden frugt og en herlig balance mellem syre, frugt og en ikke alt for dominerende sødme.

Denne colheita kan nydes til hårde oste, nødder, tørrede frugter eller blot alene som den mest oplagte “meditations-vin”, der kan tænkes.

Efter åbning er vinen holdbar i op til et 4-6 uger – evt. opbevaret i køleskab. Derefter bliver vinen blot langsomt mere slap og mister lidt fokus, som dagene går, så ingen panik, hvis der skulle være et par glas tilbage i en åben flaske…

Serveres ved 14-18°.

Vis mere

Original price was: 299,00 DKK.Current price is: 249,00 DKK.

Midlertidigt udsolgt

Bestillingsvare

Tilmeld dig for at få besked, når den er tilgængelig igen.

*Bemærk, at jo flere der skriver sig op, desto hurtigere vil en bestilling blive lavet, da der mange gange er en min. bestilling hos leverandøren

nød

nød

egefad

egefad

solbær

solbær

Fyldighed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Vintage