VI DE VILA PORRERA TINTO Priorat 2018 75 CL

Cims de Porrera – Spain

Vi de Vila Porrera er lavet på Carinyena (70%) og Garnatxa (Garnacha) som hentes på 22 forskellige vinmarker (7-60 år gamle vinstokke) omkring landsbyen Porrera. Alle druer bliver håndplukket i kurve af max. 12 kg. for at undgå masning under transporten. Druesorterne vinificeres separat. Begge bliver afstilket og skånsom mast, før de gennemgår en gæring i 20-30 dage (ca. 30ºC) i åbne tanke med løbende omrøringer for at give en god iltning. Til sidst bliver vinen modnet i 12 måneder på nye og 1 år gamle træfade af eg fra Allier i Frankrig (225 l.) og desuden 2 år på flaske inden frigivelsen.

Vi de Vila Porrera har en flot, dyb og mørk ruby farve, og i duften byder den på umiddelbare, krydrede og eksotiske nuancer, som tyder på en meget kompleks, sødmefuld men samtidig struktureret vin. Smagen er meget indtagende, frugtrig og sprød med toner af mørke kirsebær, lakrids og en smule vanilje. I eftersmagen er vinen utrolig charmerende med krydrede og samtidig runde og frugtrige toner. På trods af sin kraft og ungdom er det en vin, som er dejlig at drikke ung.

Den vil f.eks. klæde kalve- oksekød eller sammenkogte retter med lam eller svinekød – gerne med tomater, rød peber og krydderurter.

Vinkooperativet Cooperativa Agricole de Porrera, som producerer denne vin, ligger i byen Porrera ved floden Cortiella i den sydøstlige del af Priorat. Selve kooperativet blev grundlagt i 1932, men vinmarkerne er betydeligt ældre. I dette område deler vinstokkene jord med mandel- og hasseltræer. Porrera har i mange år haft status som topproducent, især efter at to af områdets vinpionerer, Josep Lluis Perez og hans datter, blev tilknyttet stedet og forstod at udnytte vinmarkernes (ca. 60 ha.) fulde potentiale.

Porrera blev for nogle år siden købt af Castillo Perelada – en berømt producent af både vine (i DO Empordà-Costa Brava og i Priorat (La Casa Gran)) og cava’er (i Penedès). Samarbejdet mellem de to firmaer og familien Perez, som alle er vant til at arbejde med vine af ekstrem høj kvalitet, har allerede båret frugt. Fx er mange af de ældgamle, forladte vinmarker beliggende i en højde af 350-600 m.o.h. blevet restaureret eller genplantet, til stor glæde for de lokale dyrkere, som leverer druerne til Porrera. Det har betydet en kæmpe renæssance for landsbyen og dens omegn og givet nyt håb for fremtidens generation af vindyrkere. Cooperativa Agricole de Porrera producerer bl.a. serien Cims de Porrera og Vi de Vila Porrera.

Vis mere

199,00 DKK

kirsebær

kirsebær

lakrids

lakrids

vanilje

vanilje

varme krydderier

varme krydderier

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

,

Årgang

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg