Silverboom har vundet danskernes hjerter. En cremet, elegant og harmonisk hvidvin. Lækker fyldig uden at være bombastisk.
God til:
Fisk – mager, kylling og kalkun, pasta og pizza, salater
CREMET OG HARMONISK
Elegant strågul i glasset med smukke gyldne strøg. I duften strømmer noter af citrus, grønne æbler og smeltet smør. I munden opleves vinen cremet og lækker fyldig uden at være bombastisk. I smagen genkendes samme noter som i duften og suppleres af en flot balance mellem sødme og syre. En flot og harmonisk vin, hvor egetræet er fint integreret i en lang og vedvarende eftersmag.
Silverboom Chardonnay er en oplagt ledsager til lette retter, som salater, pasta, fisk og fjerkræ.
Serveringstemperatur: 10-12°C
Fremstilling
Vinstokkene, hvorfra Chardonnay-druerne til denne vin kommer, vokser i de veldrænede marker i Coastal Region, hvor jordbunden er præget af skiffer og granit. Druerne høstes i de tidlige morgentimer i midten af februar måned. Straks efter høsten bringes druerne til vineriet, hvor de afstilkes og presses forsigtigt, så man undgår at knuse kernerne. Mosten hviler over natten, inden druekvaset filtreres fra, og mosten overføres til fermenteringstanke af rustfrit stål. Her gennemgår vinen en kontrolleret gæring ved en lav temperatur på ca. 18 grader, denne proces tager typisk 3-4 uger. Efter endt gæring lagrer vinen på eg i fem måneder, inden den tappes på flaske og frigives til markedet.
CO2 – Miljøvenlig
Transport af vin i bulk fra oprindelseslandet til aftapning i Danmark udgør en væsentlig reduceret CO2-belastning til sammenligning med vin importeret på flaske. I anerkendelse af det reducerede CO2-aftryk, men også sikringen af vinens kvalitet samt de økonomiske fordele ved transport af vin i bulk udgør bulkvin en stadig stigende del af vores forretning. Læs mere her – www.co2friendlywine.eu.
Om producenten
Silverboom er topkvalitetsvine fra Sydafrika.
Sydafrika har de senere årtier gennemgået en kolossal forandring og landet er i dag leveringsdygtig i et hav af dejlige vine. Én af de væsentligste grunde hertil er landets placering. Udover dygtige vinmagere kræver god vin nemlig en række faktorer: sol, varme, kulde og en god jordbund. Alt dette er tilstede i Sydafrika. Gennem de senere år har Sydafrika desuden fostret en ny og innovativ generation af vinmagere. Folk med blikket rettet mod resten af vinverdenen, hvor de søger inspiration i både Italien og Frankrig.
Silverboom er resultatet af topdygtige vinmagerne og gavmild natur. Det bedste fra Sydafrika tilvirket med en god portion europæisk islæt.