Quinta do Portal – Colheita 2014 Port 70 CL 20%

Douro Valley Port – Portugal

Colheita er den mindre kendte årgangsport fra tawny-familien, der – modsat vintage port – skal modnes oxidativt mindst 7 år på træfade, før den må frigives.
Her har man således en tawny, der udviser høstårets karakteristika, som man ikke ser det i de blendede portvine med aldersangivelse, der snarere er et visitkort for et givent hus’ stil. Men idet Quinta do Portal laver vine af druer fra egne marker, er der en rød tråd, der går igen i alle deres tawnyer.
Huse der opkøber vin på markedet og selv viderelagrer eller sælger med det samme, vil ikke kunne opnå en husstil inden for tawny, da vinenes oprindelse kan være vidt forskellig.

Quinta do Portal Colheita 2014 er efter gæringen lagret på gamle egefade (ca. 600 liter) i Quinta do Portals dybe kælder i Celeirós, hvor vinen efter 8 års lagring har smidt meget farve, frugtighed og garvesyre, og er således nu drikkemoden.

Dette er flydende brunsviger, nødder, orangeskal, cremet vanilje og syltede figner med stor intensitet og helt uimodståelig spændstighed. Stor koncentration og fløjlsblød frugt går hånd i hånd, og dette er en vin, der er usædvanlig svær at se sig sur på!

Denne colheita er nydelig på egen hånd eller sammen med vellagret emmentaler, gruyère eller comté, gerne med smørristet rugbrød, syltede svesker, nødder eller figner til. En dessert med nødder i hovedrollen eller crème caramel er også godt tilbehør.

Husk at nyde vinen af rummelige glas, så man også får duftoplevelsen med. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 12-17°.

Vis mere

279,00 DKK

appelsin

appelsin

nød

nød

figen-dadel

figen-dadel

vanilje

vanilje

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Årgang

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg