Mjødgård Mead – Ren Mjød 75 cl. 16%

Danish Quality Mead

Ren Mjød er brygget udelukkende på ren honning. Her er brugt den bedst og mest smagsfulde sensommerhonning, samt en lille mængde lind- eller lynghonning.
Sommerens blomsterflor tilfører mjøden en let smagsfylde, med fine nuancer af bitterstoffer fra honningens helt unikke terroir.

Dette er bryggerens ”køkkenmjød”, som udover sin klassiske og rene mjødsmag er perfekt at bruge i køkkenet, når der skal laves dressinger, marinade m.m.
Ingredienser: Vand, dansk honning, gær. Vejl. 16% alkohol

Herunder kan du læse den fulde beskrivelse af mjøden og få serveringsforslag.

Læs om vores produkter, råvarer, vision og historie, og bliv klogere på hvem Mjødgård er. Vi er nemlig mere end bare et bryggeri.

Beskrivelse

Ren mjød

Ren mjød har som dens navn antyder en meget ren smag og duft af honning, den har en fin balance mellem sødme og syre samt en nøddeagtige bitre noter som balancerer sødmen. Den har en lang eftersmag, hvori den rene honning sødme træder mere frem og fylder munden længe. Vi lægger denne mjød på vores store egefad, så lagringen bliver ekstra fin til denne mjød.
Når vi brygger ren mjød er der fuld fokus på at sammensætte en honningbase, som er så smagsfuld og kraftig i sit udtryk, at honningen vil give mjøden en god og kraftig smagsoplevelse. Når vi vælger sensommerhonningen, så varierer det år fra år, hvilken eng, mose eller plantage vi henter honningen fra.
Vi synes det spændende ved at lave ren mjød, er den mulighed det giver vores mjød af få sit helt personlige terroir frem.

Serveringsforslag

I sammensætning med mad er det definitivt en sød mjød, derfor vil desserter være den mest oplagte partner til mjøden, den intense sødme gør Ren Mjød oplagt sammen med kager og desserter bygget på honning, vanilje og/eller karamel såsom creme brûlée, pain d’epice/honningkage og pannacotta.
Derudover fungerer honning sødme eminent til skarpe oste som ofte kan være svære at passe med vin; blåskimler af enhver art, camembert, epoisses, munster, gedeoste og gammel ost vil alle være i virkeligt godt selskab med Ren Mjød.

Glas

Den rene mjød kan nydes i de fleste slags glas uden at smagen eller aromaen bliver ændret radikalt, men portvins- eller tulipanglas som fremhæver dens sødme er at foretrække.

Vis mere

169,00 DKK

honning

honning

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg