Kopke Port – Quinta São Luíz Vintage Port 2019 75 CL 20%

Douro Valley Port

Quinta São Luíz er Sogevinus-gruppens topejendom, og stedet hvorfra deres ‘single quinta vintage port’ (SQVP) kommer.
Quintaen ligger midt i Cima Corgos bedste portvinsterroir, nogle få kilometer inden Pinhão, lige ved Douro-flodens bred, hvor stejle skifferbjergsider stiger nærmest lodret op fra floden.

Druerne bag vinen kommer fra ejendommens ældste vinstokke, nærmest floden, hvor de står på ældgamle stenterrasser. Her dominerer ’field blends’, den gamle beplantningsmetode med et utal af druesorter på samme mark, der høstes samtidigt og vinificeres sammen.
Druerne herfra udgør godt halvdelen af blendet og resten af druer fra gamle touriga nacional-stokke. Gæringen er foregået på stål, hvis mere reduktive karakter fremmer de frugtidentiske aromaer i vinen.

Årgang 2019 præsenterer sig helt uigennemsigtig med ungdommelig, sødmefuld frugt med tætte, saftige nuancer af mørke bær, især blåbær, solbær og hyldebær med skiffermineraler og en fast, moden tannin, der holder sødmen i skak. 2019 er ikke den voldsomste årgang i mands minde, men til gengæld har den en besnærende syrefriskhed, der kan være en mangelvare i mere klassiske vintage-årgange.

Barnelærdommen om, at vintage portvin skal gemmes i årtier, inden den nydes, holder langtfra altid. Som vi plejer at sige: ung vintage portvin smager fantastisk, hvis man ikke er bange for blå tænder!
20 år holdbarhed er dog heller ikke et problem.

Vintage port tappes per definition uden filtrering, så husk at dekantere vinen, hvis den gemme mere end 2-3 år.

92+ points Robert Parker’s Wine Advocate

Vis mere

379,00 DKK

solbær

solbær

hyldeblomst

hyldeblomst

blåbær

blåbær

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg
Vintage