Isle of Raasay Cask Strength Release 70 cl. 61,6%

Hebridean Single Malt Scotch Whisky

Denne Cask Strength Whisky varmer mere end en norsk brændeovn på en kold vinterdag. Den er lagret på first fill ex-Rye Whiskey (63%), virgin Chinkapin oak (25%) og first fill Bordeaux red wine (12%). Det er en dram, der leverer Raasays unikke karakter helt ufiltreret, hvor alt går op i en højere enhed. Fadene spiller smukt sammen og skaber en harmonisk helhed, der inviterer dig til at synke tilbage i stolen og nyde hver eneste tår. Mens vinterstormen suser forbi vinduet og flammerne oplyser stuen, spreder whiskyen en dyb varme i kroppen – en påmindelse om at være til stede, mærke livet og nyde nuet. Sláinte.

Duft: En sød aroma af malt kombineret med lynghonning, nuancer af citrus, pibetobak samt en diskret og elegant tørverøg.
Smag: Noter af butter scotch, engelsk lakrids, mokka og krydderier balanceres med en let tørverøgsprofil.
Finish: Varm og krydret afslutning indhyllet i en let tørverøg.

Isle of Raasay Distillery – Tradition møder innovation

Raasay Distillery er ikke blot et destilleri – det er en drivkraft for fornyelse og vækst på en af de smukkeste øer i de Skotske Hebrider. Med en vision om at skabe noget unikt uden at give slip på det originale, har destilleriet formået at tiltrække unge fra storbyerne og genoplive lokalsamfundet. Øens gennemsnitsalder er faldet til 30 år, og befolkningen vokser – en udvikling båret af whiskyens kraft. Om de kommer op på 1.500 indbyggere som det var en gang, vil tiden vise…

Destilleriet har sat sig for at blive så selvforsynende som muligt. Korn dyrkes nu igen på øen, og målet er at hele produktionen – fra dyrkning til destillering, lagring og aftapning – skal ske lokalt.

Raasay Distillery skiller sig også ud med sin lagringsteknik. En del af deres whisky modnes på ex-Bordeaux-rødvinsfade fra velrenommerede huse, som familien bag destilleriet har personlige forbindelser til. Fadene ankommer friske og svampefri i de kolde måneder, hvor de fyldes op med “New Make” for så at modnes på øen. Dette tilfører whiskyen en særlig karakter: en lyserød nuance i de unge år, som med tiden bliver dybere og mørkere rød.

Smagsprofilen bærer præg af tørrede frugter, sultanarosiner, druer, julekage og brødbudding – en kompleks og varm oplevelse, der afspejler både terroir og håndværk. Raasay Distillery er lig med autenticitet, ansvarlighed og innovation.

Vis mere

Den oprindelige pris var: 849,00 DKK.Den aktuelle pris er: 649,00 DKK.

tobak

tobak

citrus

citrus

honning

honning

røget

røget

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Røgighed

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg