Solera 5, som den kaldes kommer fra den lille ø Mauritius i det Indiske Ocean. Øen ligger lidt længere ude fra Afrika end Madagaskar, og har et areal på ca. 1.900 km² (Lolland og Falster).
Øen har været kendt af araberne siden 900-tallet, men det var portugiserne, der kom som de første europæere til øen i 1505. Hollænderne koloniserede øen i 1638, og de opkaldte øen efter Prins Morits af Nassau. Hollænderne drog fra øen nogle årtier senere. I 1700-tallet var øen under fransk kontrol. Franskmændene indførte de første sorte slaver til at producere sukker fra sukkerrør. I 1810 indtog Storbritannien øen i forbindelse med Napoleonskrigene. Øen blev britisk, og briterne beholdt kontrollen frem til uafhængigheden i 1968.
Der er flere rom destillerier på Mauritius. Nogle producerer rommen på den friske sukkerrørssaft, også kaldet Rhum Agricole (fra den Franske tid), og andre anvender affaldsproduktet fra rørsukker, som kaldes melasse baseret rom.
”Gold of Mauritius 5 Solera” er lavet af en blanding af rom fra Medine Distillery og Grays/New Grove destilleri. Der er kun brugt melasse baseret rom og den er lageret således: 1 år i ex Bourbon fade fra USA, 3 år i helt nye amerikanske egetræsfade (virgin oak) og 1 år i brugte portvinsfade fra Portugal.
Duft
En vidunderlig sammensætning af ristede nødder, chokolade og vanilje
Smag
En intens og saftig krop, der afslører en fin eg- og maltnote
Eftersmag
En fyldig finish, der gør enhver slurk til en højtidelig oplevelse
Kommentar
Som de selv udtrykker det: ”Solera 5 is the evolution of a new Classic in the Rum world!”
Vis mere
349,00 DKK
Midlertidigt udsolgt
Bestillingsvare
Tilmeld dig for at få besked, når den er tilgængelig igen.
*Bemærk, at jo flere der skriver sig op, desto hurtigere vil en bestilling blive lavet, da der mange gange er en min. bestilling hos leverandøren