Giardino Toscana Rosé Santa Cristina IGT 2022 75 cl.

Antinori – Italy

Smuk laksefarvet og med en behagelig aroma af vilde jordbær, modne æbler, pink grapefrugt og roser. Blød på tungen med en sprød friskhed.

2022 begyndte med en mild vinter uden ret meget regn. De første skud sprang ud i begyndelsen af april, flere dage senere end i 2021 pga. lavere temperaturer. Maj kom med masser af varme og solskin, hvilket accelererede vinstokkenes blomstring i anden halvdel af måneden. Varmen fortsatte hele sommeren uden store mængder regn, dog med enkelte markante regnbyger i august, der lod druerne modne. Høsten begyndte i den sidste uge af august, tidligere end i 2021.

En del af de høstede druer blev afstilket, knust og meget forsigtigt presset. Den anden del blev afstilket, knust og efterladt til maceration i flere timer i rustfri ståltanke for bedst muligt at udvinde aromaer fra drueskindet. Den resulterende most blev afkølet til en temperatur på 10 °C for at fremme naturlig klaring. Efter 48 timer blev vinen overført til kar i rustfrit stål, hvor alkoholisk gæring fandt sted ved en temperatur, der ikke oversteg 15 °C. Giardino blev lagret i rustfri ståltanke ved en konstant temperatur på 10 °C for at bevare vinens aroma.

Om Antinori
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini – en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her. Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie. Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner.

I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie. Antinori har altså allerede mange flere kapitler i sin historie end langt de fleste vinhuse. Men det sidste kapitel er stadig langtfra skrevet.

Det bliver man forvisset om, når man kører op foran det fornemme vineri. Her er alt gennemført smagfuldt, lige fra de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia til lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vinmarkerne. Selvom de gamle rødder spiller en stor rolle i familiens daglige arbejde og i visionerne for huset og hver enkelt vin, har det aldrig sat en stopper for Antinoris altid nyskabende ånd, som eksemplet med Tignanello viser. Man researcher i nye lokale og internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, marker i varierende højder, gæringsmetoder, forskellige fade til fadlagring osv. I dag er Albiera Antinori direktør for Marchesi Antinori med støtte fra søstrene Allegra og Alessia. Deres far, Marchese Piero Antinori, er Ærespræsident for familievirksomheden.

Vis mere

Original price was: 139,00 DKK.Current price is: 119,00 DKK.

jordbær

jordbær

æble

æble

grapefrugt

grapefrugt

rose

rose

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

, ,

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Årgang