“Teeling Whiskey – Single Malt 70 cl. 46%” er blevet tilføjet til din kurv. Se kurv
Dictador Jerarquia Fino 1991 29 Years 70 cl. 41%
Colombian Rum
Dictador Jerarquia Rum Fino 1991, 41% er en 29 år gammel fadlagret rom, destilleret i 1991. Jerarquia betyder på spansk hierarki, og henfører til en samling af helt unikke fade, som Parra-familien er i besidelse af, fra øverste hylde – eller toppen af hierarkiet. Hver enkelt fad i samlingen har fået sin helt unikke smag, og det er første gang, de frigives hos Dictador. Alle rommene i Jerarquia-serien er destilleret og produceret i hjertet af Columbia, på et nu lukket destilleri, hvorfor der ikke kan laves flere. Hvert enkelt fad afspejler tålmodigheden og finessen, som tid bidrager med, når man laver rom. Et fænomenalt stykke arbejde.
Denne rom er lagret på amerikansk egetræ og har en finish på sherryfad. På næsen er der noter af hindbær, brombær, en smule stenfrugt samt ingefær. Desuden byder rommen på nuancer af knust, sort peber, læder og cedertræ. I munden er der masser af frugt, primært blommer, figner, men også sort thé, lidt rødt æble og et hint af bitter appelsinskal samt valnød. Nødderne fortsætter over i honningkage-toner og ender i en forførende lang finish, med både guava noter og kakao. Et helt exceptionelt glas rom.
Dictador er en columbiansk romproducent, hvis stærke rødder strækker sig tilbage til 1913, hvor firmaet blev grundlagt under navnet Destilería Colombiana af Don Julio Aango y Parra.
Dictador er beliggende i Cartagena i det nordlige Columbia, ud mod det Caribiske Hav. Huset har gennem sit mangeårige virke løbende forfinet sin produktion, sine opskrifter og sine lagringsmetoder, og i dag hører Dictador til blandt eliten af kvalitetsproducenter inden for både rom og gin.
Hemmeligheden bag de enestående produkter fra Dictador ligger i familien Parra (Hernan Parra), som er 3. generation af master blendere hos Dictador. For Parra-familien er rom ikke bare rom, men en kunstform, som kontinuerligt udvikles og forbedres. Det er kunst på flaske. Prøv det selv og oplev den colombianske skat i flydende form.