Cocchi Barolo Chinato 50 CL 16,5%

Vino Aromatizzato Italy

Er du fan af vermouth, amaro og andre gamle kendinge i spiritusverdenens bitre bagkatalog? Så bør du bestemt også stifte bekendtskab med barolo chinato. Der er tale om en aromatiseret vin på netop – ja, du gættede det: barolo. Det er en suveræn pre- eller after dinner-drink: dyb, kompleks og med en tilfredsstillende bittersødme. Cocchis udgave er lavet med blandt andet ensian, kardemomme og rabarber.

Farve: Murstensrød.
Duft: Meget intens duft hvor man fornemmer den gamle Barolo, men spiced up med lakrids, kakao, merian, rabarber og en række andre spændende aromaer.
Smagsnoter: Smagen er blød, let sødmefuld og utroligt lang. Her er blandt andet appelsinskal, mint, koriander, nelliker og lakrids igen.

Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, evt. over is med en skive appelsin, og gerne på en solbeskinnet terrasse. Det er gså en sjov ingrediens at lege med i cocktails – især ledes tankerne hen på et utal af Negroni-varianter!

Cocchi blev grundlagt af den unge konditor, Giulio Cocchi, i 1891. Lige siden har firmaet lavet mousserende vin, vermouth og andre aromatiserede vine i Piemonte, altid med kvaliteten i højsædet. Den gode track record, med 121 års uafbrudt virke, fik i 2012 Cocchi indskrevet i Italiens National Register of Historic Companies. Firmaet har blandt andet været med til at hive barolo chinato’en ud af glemslens tåger og var en af drivkræfterne bag vermouthens renæssance. Den nuværende chef for Cocchi, Roberto Bava, er desuden valgt som præsident for Vermouth di Torino Institute, som samler en række producenter med det fælles mål at sikre Torino-vermouthens identitet og fortsatte overlevelse.

Vis mere

369,00 DKK

lakrids

lakrids

varme krydderier

varme krydderier

mint

mint

appelsin

appelsin

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Flaske

Halv flaske

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg