Graham’s – LBV Late Bottled Vintage 2019 75 cl. 20%

Late Bottle Vintage Port – Douro Valley

Graham’s Late Bottled Vintage (LBV) er, ligesom Vintage Port, en portvin fra én bestemt årgang, men den er ikke en ”deklareret” Vintage Port. Hvor Vintage Port kun ligger to år på fad og derefter lagrer på flaske, lagrer LBV på fad i fire til seks år, før den tappes på flaske. Denne fadlagring fremmer vinens udvikling, så den ved aftapningen er fuldt modnet og klar til at drikke.

Graham’s Late Bottled Vintage afspejler meget præcist Graham’s husstil: intens frugtkoncentration med krydret kompleksitet og dybde, bundet sammen af en fantastisk struktur og balance. Graham’s er kendt for at producere fremragende portvine, og deres Late Bottled Vintage Port er ingen undtagelse.

Dyb rubinrød farve med en kompleks aroma af røde og sorte frugter fra skoven. Sødmefuld og sprængfyldt med smag af skovbær og solbær, herligt balanceret af en rygrad af faste tanniner. En lang og fløjlsblød finish runder det hele af.

Om W & J Graham’s
Der er få steder i verden, der er smukkere end Douro-dalen og byen Porto. Det bliver man bevidst om, når man besøger Graham’s både i Douro-dalen og i Porto. Druerne kommer fra Douro-dalen (ellers må portvin ikke kaldes portvin), og vinen lagres i Porto, hvor Graham’s Lodge ligger med en usædvanlig smuk udsigt over skønne Porto. Det er en by, vi kun kan anbefale at rejse til.

I 1820 modtog brødrene Graham 27 tønder portvin som betaling for ubetalt gæld. Det gik så godt med at få dem solgt, at de to driftige skotter fik smag for den særlige vin. De besluttede sig for ikke alene at ville producere portvin, men at de ville producere de bedste portvine i hele Douro-dalen. Hermed var W & J Graham’s en realitet.

Tre århundreders portvinstradition og erfaring giver naturligvis Graham’s en stærk ballast – og sikrer en række værdier, som stadig er en grundsten i virksomheden. Derfor er virksomhedens motto da også ’Do Not Forget’. Traditioner, erfaring og viden går fra generation til generation samtidig med, at virksomheden også til stadighed sætter fokus på innovation.

I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham’s i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien derfor en meget central position inden for portvin og ejer en række af de bedste huse. I dag er det således fem fætre og kusiner med rødder tilbage til portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen.

Vis mere

Original price was: 199,00 DKK.Current price is: 169,00 DKK.

kirsebær

kirsebær

solbær

solbær

chokolade

chokolade

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Vintage