Liquore Strega er formentlig Italiens ældste og mest kendte likør. Den originale opskrift med de korrekte blandingsforhold er gået i arv fra generation til generation. Over 70 forskellige aromaer fra urter rundt omkring i hele verden indgår i opskriften. F.eks. benyttes følgende urter; kanel fra Ceylon, peber fra Jamaica og enebær fra Appeniner bjergene. Efter udblødning af de mange urter destilleres mixturen. Destillatet reduceres ned til 40%, med sukker, sirup og en lille bitte smule safran, som giver likøren den klare, gule farve. Til sidst lagres destillatet på store træfade.
Den kan serveres med isterninger, til is- og frugtdesserter eller over selve desserten.
70 cl./40%
Forslag:
Sea Witch
– 2 cl. Liquore Strega
– 1 cl. blå curacao
– 3 cl. spumante
Bland og servér med isterninger.
Den lille syditalienske by Benevento, der har tilhørt Vatikanet i Rom, var, ifølge en gammel legende, mødested for hekse rundt omkring i verden. I 1860 grundlagde Giuseppe Alberti sit firma i byen og overtog en hemmelig opskrift fra det lokale kloster, som han i samarbejde med sin far videreudviklede. Velvidende om legenden valgte de at kalde deres produkt for Liquore Strega, som på italiensk betyder hekselikør.