Planteray Rum – Belize Vintage 2008 Bottled 2023 70 cl. 48,3%

Rum Crafted By Maison Ferrand – France

Turen går til Belize! Den 3. udgivelse i Terra Verra-serien, for første gang under navnet Planteray, er en underskøn, 15 år gammel rom fra det tropiske paradis, Belize. Den er destilleret i 2008 på Travellers Distillery, og har så tilbragt hele 13 års tropisk lagring på bourbonfade, hvorefter rommen er flyttet til Javrezac i det sydvestlige Frankrig, for at fortsætte lagringen yderligere 2 år på cognacfade. Den er tappet ved 48,3% alkohol og der er tilsat 8 gram sukker per liter. Et brag af en rom!

Farve: Rav.
Duft: En duft nærmest af gammel bourbon med intense, krydrede kanelnoter, vaniljestænger, muskatnød, ristede mandler, kakao og honning.
Smagsnoter: Masser af power, fyldig og cremet med en lille snert af sødme, som ledsager store noter af tørret frugt, karamel, kokosnød, tobak og banan.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.

Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.

Vis mere

Original price was: 799,00 DKK.Current price is: 779,00 DKK.

kanel

kanel

vanilje

vanilje

mandel

mandel

nød

nød

Fyldighed

Stravhet

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Vægt 1 kg
Vintage