Linkwood 30 Years Connoisseurs Choice 1991 G&M 70 cl. 53,1%
Limited Single Malt Scotch Whisky
Linkwood Vintage 1991 er en skotsk single malt whisky fra Gordon & MacPhails serie Connoisseurs Choice. Whiskyen blev destilleret 1991, og blev aftappet ved fadstyrke 14/12 2021. Den har altså tilbragt 30 år på et first fill sherry butt, hvilket har givet den en smuk, ravgylden farve, samtidig med at den har masser af smag af gammel, lagret whisky.
Farve: Rav.
Duft: Sherrynoter med lidt citronskal og et hint af blåbær.
Smagsnoter: Søde citrusnoter med rosiner og krydderier. Masser af frugt med et herbalt hint.
Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. med et par dråber vand.
Gordon & MacPhail er for den ædle single malt, hvad Lennon & McCartney er for popmusikken. Igennem mere end 100 år har de insisteret på at hoppe over hvor gærdet er højest. Den nedarvede sans for at udvælge de absolut bedste fade fra en bred vifte af destillerier praktiseres i dag som for 100 år siden. Når fadet er valgt, transporteres det til G&Ms warehouse i Elgin. Her passes og plejes fadet sammen med tusindvis af andre udvalgte fade indtil den dag i fremtiden, det være sig fem, ti eller halvtreds år senere, hvor whiskyen har nået sit zenit. Først her tappes de ædle dråber på flaske.