Virkelig blød gin med fin fylde, noter af klassiske enebær og et hint af fad. I aromaen møder du igen fine præg af enebær, fyrrenåle og citrusfrugt, mens også fadet spillet ind sammen med en smule vanilje. Harahorn Gin med et års lagring på Oloroso-sherryfade.
Fadlagret på Oloroso-sherryfade, der både bidrager til farven og smagen. En gin, der er så blød, at den sagtens kan drikkes rent – det er faktisk vores anbefaling, at du i det mindste prøver det. Brug den evt. som avec. Fadet ændrer ginens karakter markant, så det er et produkt, der er langt fra, hvad du måske nogensinde har prøvet, når du har drukket gin. Harahorn er smagen af Norge. Her produceres kun 300 liter ad gangen, så der er fuldstændig kontrol over kvaliteten. Bær og urter Norges natur spiller hovedrollerne. Harahorn er opkaldt efter et fjeld i Hemsedalen og er samtidig inspireret af en sagnomspunden hare med horn, som aldrig er set af mennesker.
Om Det Norske Brenneri
Det Norske Brenneri har sin produktion og fadlager i Grimstad i Sørlandet, tær på Kristiansand og en færgetur til Danmark. Her har der blandt andet været produceret forskellige akvavitmærker og æblebrændevin siden produktionsmonopolet i Norge blev opløst 2005. Det Norske Brenneri bruger kun de bedste urter og krydderier, mange af dem fra norsk natur. På grund af klimaet er der få steder på kloden, hvor urter og bær har lignende smag og aroma som i Norge. Rammerne er stadig små, og det mindste anlæg på destilleriet kan kun klare 15 liter. Så er der langt til de store mastodonter, du kender. Det Norske Brenneri samarbejder med botaniker Rolv Hjelmstad, lægger stor vægt på fadlagring og bruger kun de bedste Oloroso-sherryfade fra Jerez i Spanien.
Brød det norske monopol
Spiritusproduktionsmonopolet blev opløst i Norge 2005, og Det Norske Brenneri var det første private destilleri i Norge efter mere end 80 års monopol. I dag er man landets næststørste spiritusproducent med rette stolte af håndværket. Aquavit er, ligesom i Danmark, tær forbundet med historie og traditioner, og de første skriftlige kilder går tilbage til 1500-tallet.
