Gin Mare er en nyskabelse indenfor gin-kategorien, der er inspireret af middelhavskøkkenet. Gin Mare er en kombination af de seks traditionelle gin-ingredienser; enebær, korianderfrø, kardemomme, citronskal, appelsinskal samt mandarinskal og fire middelhavsingredienser; rosmarin, basilikum, timian og den lokale oliven, sort Arbequina.
Gin Mare har en aromatisk duft af enebær og rosmarin samt en mere intens og kraftig smag af rosmarin og timian, hvor enebærnoterne er lidt mere afdæmpede. Derudover fornemmes der også en varme fra antydninger af citrus og korianderfrø. Eftersmagen i Gin Mare er lang og behagelig med tydelige antydninger af timian.
MG DESTILERÍAS
MG Destilerías, som står bag Gin Mare, ligger i et lille, nedlagt kapel i den catalanske fiskerby Vilanova i la Geltrú. Oprindeligt stod kapellet ved stranden og blev brugt af fiskere til at bede, inden de begav sig ud på lange fisketure. I det 18. århundrede flyttede munkene kapellet længere ind mod byen til den grund, Giró Ribot familien har ejet siden 1950.