Errazuriz MAX – Reserva Malbec 2020 75 cl.

Vina Errazuriz

Masser og af frisk rød frugt, krydderier og blomster i smag og aroma. Læg hertil bløde strejf af bagværk i en frisk og saftig vin med en god struktur og finkornede tanniner.

MAX-serien er opkaldt til ære for Errazuriz’ grundlægger Don Maximiano Errázuriz, og skal ses som en repræsentation for det maksimale potentiale for hver druesort i Chile. Vinene kommer fra de bedste terroirs i Aconcagua-dalen og andre anerkendte dale i Chile.

Det er vine, som skiller sig ud for deres finesse, elegance og friskhed. Vine, der er en afspejling af det terroir, de kommer fra.

92 POINT
Mad & Monopolet
Hvem elsker ikke en god Malbec med masser af fylde, krydderier og sprødhed? Der er duft af viol, kirsebær, solbær, blommer, eg, cedertræ, røg samt sødmefulde krydderier. I munden er den helt klart fyldig, men den vælter dig ikke ned af stolen, da den holdes i balance af blide tanniner og en god syrlig afslutning. Sæt den gerne til krydrede retter, som får lov til at simre eller en god hjemmelavet pizza.
91 POINT
Vinous
91 POINT
Descorchados
Vinministeriet
Denne Malbec åbner til noter af mørke bær, solbær, samt lidt røg. Ellers en smule lukket i duften. I smagen finder man igen en let frugtig smag af mørke bær, brombær, og lidt eg. Vinen har en flot frugtkoncentration og en relativ høj syre, som sikrer vinen noget saftighed. Den har en dejlig mineralsk friskhed i smagen og derudover nogle markante men behagelige tanniner. En mørk og lidt tæt vin, der i duften er lidt lukket, men i smagen byder på klassisk Chilensk frugtighed kombineret med en kølig mineralitet og en god struktur. Ganske fornøjelig vin og en god ledsager til grillede bøffer.
90 POINT
DinVinGuide

Viña Errázuriz – måske Sydamerikas bedste vinhus
Siden 1870 har Viña Errázuriz været frontløber inden for chilensk vinproduktion, grundlagt af den visionære Don Maximiano Errázuriz i Aconcagua Valley. Her forenes familiearv, innovation og bæredygtighed for at skabe vine, der begejstrer vinelskere verden over. Mens de fleste chilenske vinmarker stadig blev anlagt tæt på Chiles hovedstad, Santiago, kiggede Don Maximiano Errázuriz længere mod nord. Efter at have tilbagelagt 100 km til hest over to dage, opdagede han Aconcagua-dalen. Lige dér erklærede han, at “fra den bedste jord vil den bedste vin komme.” Dette budskab lever videre over 150 år senere.

Chilenerne skrev historie i 2004, da Viña Errázuriz ved en nu berømt blindsmagning skilte sig ud i konkurrence med de mest prestigefyldte vine fra Italien og Frankrig. Don Maximiano Founder’s Reserve og KAI sikrede sig topplaceringer. En milepæl, blev efterfulgt af en serie på 22 internationale smagninger, der demonstrerede den chilenske vins konsistens og fremragende kvalitet på den globale scene.

På Viña Errázuriz dyrkes en bred palet af druesorter, hver nøje udvalgt for at udtrykke det unikke terroir. Fra kraftfulde Cabernet Sauvignon, elegante Pinot Noir og fyldige Shiraz, til komplekse Malbec og den særlige chilenske signaturdrue Carmenere, repræsenterer deres røde vine enestående dybde og karakter.

Hvide vine som frisk Sauvignon Blanc og harmonisk Chardonnay vidner om vingårdens evne til at frembringe både livlighed og finesse. Denne alsidighed har cementeret Viña Errázuriz som en af verdens mest anerkendte vinproducenter.

En vision for fremtiden

I dag er vingården ejet og ledet af Eduardo Chadwick, en passioneret ambassadør for chilensk vin, der i årtier har rejst verden rundt for at promovere Chiles vine som nogle af verdens bedste. Som femte generation fortsætter Eduardo Chadwick familiearven med sine fire døtre – Magdalena, María José, Alejandra og María Eugenia – der repræsenterer den sjette generation. Sammen arbejder familien med en stærk vision for fremtiden, hvor bæredygtig udvikling er hjørnestenen i at bevare Viña Errázuriz’s position som en global reference for kvalitet og innovation.

Vis mere

139,00 DKK

bagværk

bagværk

blomster

blomster

hindbær

hindbær

solbær

solbær

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Årgang