Del Maguey – Wild Papalome 70 CL 45%

Single Village Mescal

Del Maguey Wild Papalome er en single village mezcal fra San Pedro Teozacoalco, produceret på den sjældne, vildtvoksende agave Cupreata, som også har fået navet Papalome, der på Nahuatl betyder ”sommerfugl”. Del Maguey giver selv denne mezcal prædikatet ”Earthy, dark and delicious” og siger, at smagen er som at synke ned i en stor lædersofa. Og de har ganske ret i, at der er noget ”mørkt” over den – især når mezcalen har fået lidt luft. En fantastisk oplevelse, ikke kun for agavenørder, men for alle fans af vild spiritus! Tappet ved 45% alkohol.

Farve: Klar.
Duft: Kanonflot duft af kirsebær, svampe og tjære ledsages af en (behagelig) note af solvarmet plastic.
Smagsnoter: Sorte oliven, læder og røget skinke.

Del Maguey er startet af Ron Cooper i 1995 og er verdens førende aftapper af kvalitets-mezcal. Rons mission er at gøre god mezcal tilgængelig uden for Mexico, noget, som førhen var utrolig svært – ja nærmest umuligt!
Med til at lede missionen er Del Magueys usædvanligt veludviklede moralske kodeks, som går langt videre, end hvad man normalt ser i branchen. Man forsøger ikke at bytte glasperler for guld, men at udbrede kendskabet til én af verdens mest komplekse og kulturelt vigtige spiritusser på en ansvarlig måde, som giver noget tilbage til lokalsamfundene, hvor mezcalen produceres, som garanterer, at de små palenques kan gøre det på den samme måde, som de har gjort i hundredvis af år, og som har den største respekt for traditioner, naturen og den kulturelle, rituelle og sociale betydning, som mezcal har i små landsbyer i Mexico.
Med Del Maguey blev begrebet single village en indikator for kvalitetsmezcal. Hver mezcal i serien kommer fra ét unikt destilleri i forskellige landsbyer rundt omkring i Mexico. De blandes ikke sammen til store cuvéer, men tappes hver for sig for dermed at stille hver landsbys terroir til skue – både i forhold til jordbunden, hvor agaverne gror, den naturligt forekommende gær i destilleriet osv.
Serien vinos de mezcal omfatter meget begrænsede udgivelser af mezcal lavet på sjældne agavetyper som tobala eller arroqueño.
Flaskernes charmerende etiketter, som viser idylliske billeder af hverdagsmexico, er tegnet af Ken Price.

Vis mere

1.095,00 DKK

jordbær

jordbær

hindbær

hindbær

citron

citron

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Røgighed

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Type