Charisma Trebbiano d’Abruzzo (BIO) 75 cl.

Cantina Orsogna – Abruzzo Italy

Charisma er lavet 100% på Trebbiano d’Abruzzo-druer, som dyrkes biodynamisk på vinmarker, der er beliggende 440 m.o.h. I disse højder er temperaturerne lidt mere moderate, og det heraf følgende længere modningsforløb giver friske, sprøde og aromatiske vine med en god struktur.

Efter en skånsom masning af druerne og en kort skindmaceration foregår gæringen køligt (12-14°C ) på ståltanke i ca. 30 dage – udelukkende med druernes egne gærceller. Derefter bliver vinen modnet på sit ”lie” (bundfald) i ståltanke i 6 måneder, inden den aftappes ufiltreret.

Charisma har en flot strågul farve. I duften er vinen tør, frisk og sprød med delikate nuancer af hvide blomster og krydderurter. Smagen er fyldig, frisk og frugtrig i flot kombination med fintkrydrede og letsaltede noter.

Servér vinen ved ca. 10°C til middelhavsinspirerede pasta- og grøntsagsretter, men også til skaldyrs- og fiskeretter – gerne de lidt mere eksotiske. Prøv den også til fjerkræ i lyse saucer eller til fåre- eller gedeoste.

Cantina Orsogna har taget sit navn efter kommunen Orsogna, som ligger i provinsen Chieti i Abruzzo. Med kun 15 km til Adriaterhavet på den ene side og 20 km til bjergkæden Appenninerne på den anden side, skabes her et sjældent eksempel på, hvordan kvalitetslandbrug fungerer i perfekt harmoni med den lokale unikke natur, som samtidig er en af Europas bedst bevarede naturparker.

Cantina Orsogna er utvivlsomt én af de mest betydende producenter af økologisk vin i Italien, og tilmed måske den største besidder af biodynamisk dyrkede vinmarker. Kooperativet blev etableret af lokale bønder i 1964, og råder i dag over mere end 1.100 ha. vinmarker, hvoraf mindst 80% er økologisk dyrkede. Dermed skabes der grobund for at lave økologiske vine på flere forskellige niveauer – lige fra de prisbillige ”entry level-vine” til enkeltmarksvine af høj kvalitet.

Hos Orsogna dyrkes rødvinsdruerne Montepulciano d’Abruzzo (50%), Trebbiano og Sangiovese samt de lokale, hvide druer Pecorino og Cocociola.

Vis mere

Original price was: 149,00 DKK.Current price is: 119,00 DKK.

blomster

blomster

citron

citron

abrikos

abrikos

salt

salt

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 1 kg
Årgang

Økologisk