Champagne Mandois Brut Origine Magnum 150 cl.

Champagne de France

Brut Origine er Mandois’ klassiske non-vintage Champagne. Det vil sige, at det er en Champagne, der er sammensat af vin fra flere årgange, og i dette tilfælde er der tale om tre på hinanden følgende år.

Blendet består af 40 pct. Chardonnay, 30 pct. Pinot Noir og 30 pct. Meunier. Alle tre druesorter er blandt de mest benyttede i Champagne, og her kommer de fra samtlige af husets marker. Flere af dem er klassificeret som 1. Cru og Grand Cru, så det er druer fra de bedste vinstokke, der er brugt til denne Brut Origine.

Vinen lagrer i 36 måneder, inden den tilsættes en behersket dosage, der sikrer en vis blødhed i det endelige resultat. Det resulterer i en fyldig og cremet Champagne med rolige bobler, en behagelig ristet tone og nuancer af citrus, modne bær, ananas og honning.

Fornem og lækker non-vintage Champagne, der består af Chardonnay, Pinot Noir og Meunier. Stokkene vokser på forskellige marker, der både tæller 1. Cru og Grand Cru, og med 36 måneders lagring har den en sublim balance. Fyldig og cremet med blide bobler og noter af citrus, modne bær og honning.

Om Mandois
Ægte og rendyrket kvalitet, der er grundlagt på traditioner med hundredevis af år på bagen. Champagne Mandois har ikke behøvet gøre opmærksom på sig selv med store armbevægelser og luksuriøse tiltag – kvaliteten af Champagne-husets produkter taler for sig selv og har gennem århundreder opnået en imponerende og fortjent status som de franske Michelin-restauranters foretrukne Champagne.

Og det er ikke sært, at Champagne Mandois har en kvalitet, der synes at være intet mindre end guddommelig. Det bevidner pladsen i Le Guide Fleurus des Vins, der er den fineste vinguide for de franske sommelierer – samt kåringen som Vigneron de l’année 2003, der er en af de mest prestigefulde udmærkelser i den franske vinindustri.

Himmelsk – og nærmest guddommelig

Det som i dag smager af luksus og elegance, startede egentlig med nøjsomhed og afholdenhed hos Benediktiner-munken Broder Oudard. Men der er en lige linje fra de tanker han gjorde sig, når han passede de få vinstokke på det kloster, han havde hjemme på, og til de metoder, Jean Mandois sværgede til, da han i 1735 erhvervede sig sine første vinmarker i Epernay.

I 1860 var det Victor Mandois, der grundlagde den mere kommercielle del af Champagne-huset, og henover 1900-tallet udviklede de næste generationer forretningen til at være et internationalt anerkendt brand, der i dag betragtes som et af de største Champagne-huse.

I dag råder Champagne Mandois over 34 hektar vinmarker, hvor al energi lægges i at skabe de optimale Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir-druer til husets Champagne-produktion. Vinstokkene pløjes kun i hver anden række, for at rodnettet får endnu bedre plads til at brede sig, og denne tradition har utvivlsomt været med til at sikre druestokke, der kan være endnu mere intense i måden at opsamle næring på.

Mandois opkøber desuden druer fra de bedste Grand Cru-marker i nærheden, og tilsammen giver det en kvalitet, der har fået de fineste restauranter og sommelierer til at spærre øjnene op.

Lagring i kirkekapel

Champagnen lagrer på 600 liters-fade i helt særlige omgivelser under kapellet i kirken i landsbyen Pierry lige udenfor Epernay. Og dermed er linjen intakt fra Broder Oudard fra Benediktiner-klostret til kælderen under kapellet i Pierry og til den salige og guddommelige kvalitet i Champagne Mandois’ vine.

Om det er den klassiske tørre Champagne eller den knastørre Brut Nature, som Michelin-restauranter og gourmet-eksperter lovpriser, så er Champagne Mandois et hus, der leverer topklasse-produkter, og det er som om, at kvaliteten blot stiger hvert eneste år. Uanset om det er den klassiske Brut Origine, den luksuriøse Cuvee Victor eller den ekstravagante Champagne Le Clos.

Vis mere

699,00 DKK

citron

citron

honning

honning

æble

æble

ananas

ananas

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Drue

, ,

Flaske

Magnum

Producent

Distrikt

Serveringstemp.

Vægt 3 kg
Vintage