Vi søger en fuldtidsmedarbejder 18+
Er du glad, imødekommende og ønsker du en arbejdsdag fuld af kontakt med mennesker – så læs med her!
Hos Rasch Vin og Spiritus er god kundeservice en topprioritet. Serviceniveauet skal være en medvirkende faktor til, at vores butik bliver lokalområdets foretrukne vin og spiritus handel. Vi strækker os altid, for at imødekomme vores gæsters behov og sørger for, at de får de helt rigtige varer med sig, inden de forlader butikken. Det vigtigste er at du er med til at give dem en god oplevelse.
Vi er dansk og svensk talende og har mange svenske kunder i løbet af vores dag. Det er derfor et plus, hvis du forstår begge sprog, men absolut ikke et krav.
Som person er du smilende, venlig, udadvendt og selvstændig. Det er ikke et krav at have erfaring med lignende arbejdsopgaver, da vi nok skal sørge for den nødvendige oplæring. Erfaring er selvfølgelig et plus.
Dine arbejdsopgaver hos os vil være:
- Kundeekspedition i butik
- Administration af webshop (WooCommerce)
- Telefon og e-mail support
- Opfyldning af lager og modtagelse af varer
- Forefaldende arbejde i butikken
- Weekendarbejde forekommer
Vi arbejder blandt andet ud fra en holdning om, at det skal væres sjovt at gå på arbejde. Derfor vil vi sørge for, at du får en god oplevelse og oplæring hos os. Vi har også fokus på, at der er godt sammenhold mellem kollegerne, så du altid kan føle dig tryg, spørge om hjælp og selv være med til at hjælpe andre.
Hverdag og weekend
Du skal forvente både at arbejde hverdage og nogle weekender, da vi holder åbent i butikken alle ugens 7 dage.
Online salg
En stor del af vores forretning er vores online salg, derfor skal du være klar til at lære at administrere ordrer og produkter online. Der vil finde oplæring sted, så man bliver klædt rigtigt på til opgaven.