Vinen er et harmonisk blend af hovedsageligt Chardonnay og Sauvignon Blanc, suppleret af lokale sorter som Nascetta og Riesling. Druerne høstes i hånden, hvorefter de nøje sorteres. Efter en blid presning fermenteres mosten ved kontrolleret temperatur i ståltanke, hvilket bevarer druernes naturlige friskhed og frugt.
Langhe Bianco Dragon Organic, årgang 2024, fra G.D. Vajra er et autentisk udtryk for det unikke terroir i Piemonte. Vinen dyrkes i højderne omkring landsbyen Barolo, hvor vinmarkerne ligger i 350-400 meters højde over havets overflade. Det kølige mikroklima og den kalkholdige jordbund med ler og mergel giver druerne en lang modningstid og bevarer deres naturlige friskhed og aromatiske kompleksitet.
En elegant og frisk hvidvin med en forførende bouquet af hvide blomster, citrusfrugt, grønne æbler og et strejf af eksotisk frugt som passionsfrugt og ananas. I munden er den balanceret og saftig med en levende syre, der fremhæver vinens mineralske kerne og giver en sprød, næsten salt finish.
Om G.D. Vajra
G.D. Vajra er faktisk et forholdsvis nyt vinhus for regionen – og sandsynligvis det første i Piemonte, der arbejdede med økologisk vindyrkning. Man ligger smukt placeret, omgivet af Alperne på en forholdsvis høj placering tæt ved selve byen Barolo. Her vokser druerne langsomt og forsigtigt og får meget fine, frugtige præg i vinene. De sidste kilometer i bil frem mod familien Vajras vingård er ren nydelse for øjnene og forventningens glæde. Vejene fra Barolo by og op i de bløde bjerge er snoede og smalle og fører lige før gården forbi G.D. Vajras bedste vinmark. Her gror kraftige vinstokke, der år efter år leverer fuldendte Barolo-vine. Det er dog først, når bilen er parkeret på den støvede gårdsplads, og Giuseppe Vajra, eller et af de andre familiemedlemmer, træder frem i døren, at stedets sjæl rigtig viser sig. For gensyn er i dette familieejede vindynasti lig med et kram.
Life is beautiful
Barolo-vin er omgærdet af stil og klasse. Selvom man ikke nødvendigvis kender det store til vin, kender man sandsynligvis ordet “Barolo” og forbinder det måske endda med dyr, men lækker vin, som seriøse vindrikkere nyder. Tilgangen hos Vajra er dog lidt anderledes. Det skal være vin, som vækker glæde og som er for alle under parolen “Life is beautiful” – livet er smukt. Det kan ses på etiketterne, som ikke er seriøst, alvorligt udseende, men derimod levende og farverige. Det skal være vine, man drikker på en gennemsnitligt tirsdag aften, ikke vine, man er nødt til at spare op til og drikker én gang om året. Derfor har Vajra da heller ikke hævet priserne på trods af, at italienerne har vundet flere priser netop for deres Barolo-vine.
Vin er terroir
Fra 1970’erne voksede interessen for Single Vineyard-vine enormt. Men Albe Barolo er et blend. “Albe” betyder “solen stiger” og vinen skal netop forstås som et udtryk for området mere end end enkelt vinmark. Kærligheden til området er enorm – og det mærkes. Jorden er gammel havbund og rig på fossiler og kalksten med en lille del sand. Det giver vinene et umiskendeligt friskt udtryk og en vis syrebaseret rygrad, mere end tanniner, som man typisk vil finde i andre Barolo-vine. Det er vigtigt at huske, når man vælger sin Barolo.
Bourgogne i Italien
Vinene kan bedst genkendes på sin lidt kølige og elegante stil, hvilket skyldes, at en stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde. Det er vine med en vin mineralitet, som rigtig mange sætter pris på. Flere af vinene kan endda have en snert af Bourgogne over sig med deres lette, elegante, frugtige stil med røde bær i centrum. Det er samtidig vaskeægte Barolo, som vi er rigtig mange, der elsker det. G.D. Vajras vingård ligger i Vergne, den højest beliggende landsby i det vestlige Barolo-område, kun tre kilometer fra centrum af Barolo. Det blev grundlagt i 1972 og er opkaldt efter Giuseppe Domenico, den nuværende ejers, Aldo Vajras, far. Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 ha, hvoraf de 10 er tilplantet med Nebbiolo og beliggende på vinmarker såsom Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. På trods af sin elegante og kølige stil bør Vaira betragtes som en traditionalist for området – dog med visse modifikationer, da Aldo Vajra bl.a. temperaturkontrollerer sin gæring og bruger en meget begrænset andel barriques (typisk 5-8%).