Whisky Tasting with Graeme McKay (Adelphi-Ardnamurchan) Thursday 26/3 @ 19:00 399.-/ person
Torsdag den 26. marts bliver noget helt særligt i Helsingør. Vi får nemlig besøg af Graeme McKay fra Adelphi & Ardnamurchan, som denne aften tager os med på en smagning, hvor vi kommer bag kulisserne på både destilleriet og nogle af de mest eftertragtede uafhængige aftapninger på markedet.
Hvem er Graeme McKay? Graeme arbejder tæt med både Adelphi – den legendariske uafhængige aftapper kendt for kompromisløs kvalitet og stærke fadvalg – og med Ardnamurchan Distillery, et af Skotlands mest spændende nye destillerier. Han er ikke bare “manden med flaskerne”, men en passioneret whiskyformidler med dyb indsigt i råvarer, destillation og fadmodning. Det betyder, at du ikke kun smager whiskyen – du får også historien, tankerne bag og de små detaljer, som gør forskellen.
Hvad kan du forvente? En aften med både nye releases, høj styrke, sherrypræg og røg – og en unik mulighed for at smage sjældne flasker, som man ikke lige støder på hver dag. Vi går i dybden med stil, terroir og fadtyper, men altid i en afslappet stemning, hvor der er plads til spørgsmål, nørderi og grin.
Smagningen deles op i to runder med en pause på ca. 20–30 minutter, så der er tid til at få lidt vand, strække ben og snakke smagsnoter.
Vi smager disse whiskies
Ardnamurchan 10 Years – ny 10-års aftapning, 46,8%
Adelphi Private Stock Peated – røget og elegant, 46%
Ardnamurchan Heritage – 100% Golden Promise, virkelig fantastisk
Adelphi’s Islay Single Malt 46,0% – NEW Release (Caol Ila) – First Fill Sherry & Bourbon
Pause (20–30 min)
Adelphi High Coast (Sverige) 2014 Oloroso – 58,1%
Adelphi Inchgower 2010 Palo Cortado – 57,7%
Adelphi Arran 2014 1st Fill Oloroso – 57,1%
Nyt produkt (ankommer inden smagningen) – evt. Glenrothes FC Jens