Roku er det japanske ord for “6”. I hver flaske Roku Gin finder du seks meget specielle botanicals, som dyrkes i Japans smukke natur over de fire årstider: Sakura blomst, Sakura blad, Yuzu skræl, Sencha te (grøn te), Gyokuro te (raffineret grøn te) og Sanshō peber. De seks japanske botanicals er omhyggeligt udvalgt til at skabe Roku Gin, som er ægte japansk håndværk.
Kirsebærblomster og grøn te giver ginnen sødmefulde og florale aromaer. Smagen er kompleks og i perfekt harmoni mellem den klassiske ginsmag og smagen af de særlige japanske botanicals. Den har en blød og fløjlsagtig struktur. Sprød Sansho peber giver eftersmagen et krydret touch.
Nyd Roku Gin med premium tonic og en skive frisk ingefær.
70 cl. / 43%
Torii Shoten Store, Suntorys forgænger, åbnede i 1899 som et resultat af unge Shinjiro Toriis drøm om at skabe original japansk spiritus, som hele verden kan nyde, unikt fremstillet af Japans natur og mennesker.
Shinjiro var blot 20 år og overvandt adskillige vanskeligheder for at gøre sin drøm til virkelighed. Shinjiro og hans efterfølgere arbejdede hårdt på at opbygge en stor viden om destillation af alkohol. Skabelsen og perfektionen af Roku er baseret på mere end 100 års ekspertise og drømme.