Engmjød er en halvsød mjød, hvor mjødurtens smagsstoffer tilfører en frugtagtig oplevelse, samt neddrosler sødme fornemmelsen. En unik mjød, med en helt særlig karakter og personlighed. Engmjøden egner sig fortrinligt til marinering af vildt, til ostebordet, mørk chokolade, is eller i en velkomstdrink.
Dette er bryggerens favorit, der anbefaler denne mjød som en trofast ledsager til den gode ost
Ingredienser: Vand, dansk honning, mjødurt, gær. Vejl. 15% alkohol
Herunder kan du læse den fulde beskrivelse af mjøden og få serveringsforslag
Læs om vores produkter, råvarer, vision og historie, og bliv klogere på hvem Mjødgård er. Vi er nemlig mere end bare et bryggeri.
Beskrivelse
Engmjød – Tidligere kaldt Mjødurt
Engmjød er en frisk og læskende mjød, den balancerer en høj frugtig syre med mjødens naturlige honningsødme eminent, både smag og duft er floral og kompleks, hvor aromaen er domineret af tørre florale noter som raps og halm er smagen frugtig og syrerig; stikkelsbær, grønne æbler og tropisk frugt. Eftersmagen er lys og flyvsk, men stadig lang, kompleks og forfriskende.
Serveringsforslag
Engmjød fine balance mellem syre og sødme gør den exceptionel i sammensætning med mad, selvom den kan bruges til desserter er den bedst i kombination med kolde salte retter med sødmefulde noter; alle former for marineret sild, jomfruhummer, rejer og kolde fiskeretter garneret med frugt eller bær såsom grønne æbler, stikkelsbær, rips, kvæde eller vindruer. Ligeledes er Engmjød glimrende med sommerens syrlige bær og frugt desserter og dens florale sødme og syre gør den fantastisk med salte oste som vesterhavsost og comté.
*Mjødurt er en vildtvoksende plante som typisk står i vådområder, på enge, grøfter m.m. Om sommeren sætter den sine duftende blomster der dufter dejligt krydret. En fantastisk smagsgiver til mjød, som har været brugt siden bronzealderen, og derfor en af grundende til at man herhjemme i Danmark, har navngivet planten som man har. Det forpligter, og denne urt er nærmest hellig for os i bryggeriet. Det er en mjød vi har et helt specielt og nært forhold til.
Læs mere om den her
Glas
Samme karakteristika og glas som til hyldemjøden, af de samme grunde (hvidvin eller champagne) for at holde sødmen i baggrunden og lade den florale aroma få fuldt spil.
Læs om vores produkter, råvarer, vision og historie, og bliv klogere på hvem Mjødgård er. Vi er nemlig mere end bare et bryggeri.