Glen Scotia – 9 Years Campbeltown Malts Festival 2024 Ltd. Ed. 70 cl. 56,2%

Campbeltown Single Malt Scotch Whisky

En af årets mest spændende aftapninger er Glen Scotias særligt udvalgte fade til Campbeltown Festival, som løber af stablen i maj. Dette år, 2024, er der tale om en 9 år gammel, unpeated whisky med en usædvanlig finish: nemlig 6 måneder på fino-fade! Fino sherry er en tør sherrytype, sprød, frisk og salt, hvilket må siges at harmonere enormt godt med Glen Scotia, der jo med sin egen salte, maritime karakter er kvintessentiel Campbeltown-whisky! Fino-fade ses ret sjældent i forhold til olorosofade, og det synes man virkelig er en skam, når man smager denne!

De første 8,5 års lagring sker på first-fill bourbonfade, dernæst en tur på sherryfadene og så tappes den ved fuld fadstyrke (56,2%), naturlig farve og uden kølefiltrering.
Som en bonus kan du scanne den medfølgende QR-kode og høre et unikt soundtrack sammensat af lyde fra destilleriet. Det er som at være der selv! Næsten…

Farve: Rav.
Duft: Helt rigtig Campbeltown-duft af skumsprøjt på forrevne klipper, krydrede noter af ristet eg, citrus og lemon curd.
Smagsnoter: Rank, frisk og intens på tungen, igen med masser af citrus, havsalt. Mediumlang finish og en øjeblikkelig trang til en tår mere!

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Glen Scotia ligger i Campbeltown i det sydvestlige Skotland. Området var i gamle dage kendt som verdens whiskyhovedstad, for stort set hele byen var involveret i produktionen eller salget (og uden tvivl konsum) af whisky. I dag ligger der kun 3 aktive destillerier: Springbank, Glengyle (Kilkerran) og Glen Scotia, men Campbeltown har alligevel stadig ry for at være the whiskiest place in the world. Her har det lille destilleri, som kun er en lille smule større end Springbank, lavet whisky siden 1832, dog med mange afbrydelser undervejs. I dag ejes det af Loch Lomond Group, og destilleriet har produceret kontinuerligt siden 1999, men ikke på fuld kapacitet. Så sent som 2011, hvor whisky-boomet allerede var godt i gang, lavede Glen Scotia kun 130.000 liter, selvom kapaciteten er på omkring 800.000. Mon ikke de har sat produktionen lidt i vejret nu? Vi håber det!

Stilen er medium-fyldig og salt, til tider med besøg af små, flygtige røgpust. Glen Scotia laver nemlig både urøget og medium-røget whisky, dog med det overvejede fokus på det førstnævnte.

Vis mere

Original price was: 799,00 DKK.Current price is: 699,00 DKK.

citron

citron

egefad

egefad

salt

salt

træ

træ

Fyldighed

Ruhed

Frugtsyre

Sødme

Røgighed

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg
Årgang