G4 Tequila Extra Añejo 75 cl. 40%

Premium 100% Agave Tradition

G4 Extra Añejo er en lagret tequila lavet på 100% økologisk dyrket agave. Den destilleres i kobber-pot stills på El Pandillo tæt ved Arandas, hvor også den blå agave til tequilaen dyrkes. Efter destillationen vandes G4 ned til 40% alkohol med en blanding af regnvand og kildevand, før den lagres på brugte bourbonfade i mindst 3 år. Den tappes naturligvis uden tilsætningsstoffer som fx karamelfarve.

Farve: Gylden.
Duft: Bløde egetræsaromaer, ingefær, peber og mynte.
Smagsnoter: Fin sødme, og noter af vanilje, bagt agave og citrus.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

G4 tequila laves på destilleriet El Pandillo, cirka 15 minutters kørsel sydøst fra Arandas i staten Jalisco. El Pandillo er bygget af Felipe Camarena og skiller sig ud fra de fleste andre tequiladestillerier på flere måder, men en af de vigtigste er de mange tiltag, som har miljøet og bæredygtighed i fokus. Fx har Felipe plantet citrus-, kanel- og figentræer for at tiltrække fugle og flagermus som skal bestøve de omkringliggende agavemarker, og restprodukter fra destillationen laves til gødning. Felipe får hjælp til produktionen af sine to sønner, Luis og Allan, som er den 4. generation af tequileros i Camarena-familen; og deraf navnet ”G4”.

Agaven høstes når den er moden og kun når den er moden, typisk efter mindst 7 år. For at omdanne agavens inulin til sukker, der er lettere at få til at gære, bliver agavehjerterne bagt i specialbyggede ovne. Tequilaen destilleres til omkring 55-60% alkohol, men før aftapningen vandes den ned til 40% med en 50/50 blanding af regnvand og kildevand.

I G4-serien findes også fadlagrede tequilas, som tilbringer 6 måneder eller mere på amerikanske bourbonfade. Fadene overvåges nøje under lagringen for at sikre, at egetræet ikke ”overtager” tequilaen – fadet skal komplimentere agavesmagen uden at overdøve den.

Vis mere

899,00 DKK

Midlertidigt udsolgt

Bestillingsvare

Tilmeld dig for at få besked, når den er tilgængelig igen.

*Bemærk, at jo flere der skriver sig op, desto hurtigere vil en bestilling blive lavet, da der mange gange er en min. bestilling hos leverandøren

citron

citron

ingefær

ingefær

vanilje

vanilje

peber

peber

Fyldighed

Sødme

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg
Type