Compass Box Oak Cross er en blended malt whisky skabt af den erfarne whiskymaker, John Glaser. Navnet Oak Cross refererer til brugen af to forskellige slags eg: først lagres alle bestanddelene (Clynelish, Dailuaine og Teaninich) i first fill-fade af amerikansk eg, før en del efterlagres på ”særligt aktive” fade med endestykker af kraftigt ristet, fransk eg.
Farve: Lys strågul.
Duft: Bagte æbler og pærer, ingefær og toffee.
Smagsnoter: I smagen finder man masser af malt og egetræ, med let krydrede noter af nellike samt en behagelig honningsødme.