Ambre d’Or betyder “gyldent rav” og henviser til den gyldne farve og luksuriøse kvalitet i dette eksklusive blend. Samtidig er navnet en hyldest til den franske tradition for at fremstille søde vine. XO Reserve Ambre d’Or er nemlig lagret på egetræsfade, der tidligere har indeholdt dessertvine. Efterhånden som blendet modnes, optager det de rige smagsnuancer fra fadene og udvikler lag af sødme, dybde og kompleksitet – noget kun tid og disse specielle fade kan tilføre.
Smagsnoter er ikke en indholdsfortegnelse, men en subjektiv beskrivelse af smagen.
Duft
Hø, vanilje, blomstereng, smørkaramel og crème brûlée
Smag
Syrlige bolsjer, vaniljecreme i skønsom forening med duftende noter fra de søde vine
Eftersmag
Aromatisk og cremet med smagfulde hilsner fra de indledende noter
Kommentar
Løft glaset mod lyset og oplev de livlige nuancer – ligesom en rigtig ravklump med en historie at fortælle. Forførende med moden frugt, gammelt læder og en delikat aroma fra ædle druer.