Stag’s Leap Wine Cellars Sauvignon Blanc – Aveta 2017

Napa Valley (USA)

Vidunderlig saftig Sauvignon Blanc med en rask og heftig syre og et inferno af lyse frugter. Skabt med ærbødighed for druens særlige træk.

Alle vinene fra Stag’s Leap Wine Cellars er intense, meget seriøse og skabt med perfektion som uomtvisteligt mål. Sauvignon Blanc er kendt som verdens, måske, mest aromatiske hvidvinsdrue. Den står for meget lyse og gerne kirurgisk skarpe hvidvine, hvor syren vibrerer helt på toppen af frugten som er enten meget grøn, som stikkelsbær eller mørkere, mere eksotisk som f.eks. ananas og kiwi. Denne vin er skabt med kælen og ærbødighed for druens karakter. Vinens kvindelige vinmager Nicky Pruss laver vin som først og fremmest er underskøn saftig. Rask og heftig syre skyder denne hvidvin af sted i et inferno af lyse frugtnoter som guava, grapefrugt, citroner, melon og lidt sød fersken. Helt og aldeles oplagt til stærk, asiatisk mad, grillede kongerejer og bestemt til det danske forårsfrokostkøkken, for at sætte lidt gang i mundvandet til de små danske klassikere som stenbiderrogn med rødløg og cremefraiche.

Vinbranchen har altid været præget af passion og passionerede mennesker. Det betyder også at vinens historie er præget af fortællinger, fantastiske begivenheder og oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Blandt dem findes der visse milepæle. F.eks. historien om Munken Dom Perignon, der fandt på det med boblerne. Og den australske helt, Peter Lehmann der reddede et helt lokalsamfund i Barossa Valley. Og så var der den store blindsmagning i Paris 1976. En begivenhed, der åbnede verden for californisk vin for evigt.

Et udvalg af Californiens bedste Chardonnay- og Cabernet Sauvignon-vine blev smagt op mod Bordeaux og Bourgognes mest fornemme vine, her iblandt Grand Cru-vine fra Château Haut-Brion, Château Mouton-Rothschild, Château Leoville Las Cases og Château Montrose. Frankrig troede sig ret sikker – de stod som garanter for verdens bedste vin.

Men californiske Stag’s Leap Cabernet Sauvignon vandt 1. pladsen over dem alle, vel at mærke blindsmagt af Europas mest anerkendte og førende sommelierer, slotsejere og vinskribenter. Det var en enestående verdensbegivenhed og en sejr, der satte californisk og efterfølgende al oversøisk vin på verdenskortet. Og det gjorde Stag’s Leap til en global superstar og symbol på det vigtigste, der nogensinde er sket for ikke bare amerikansk vin, men hele “New World Wines”-begrebet!

Stag’s Leap Wine Cellars

Vinhuset blev grundlagt i 1970 og Stag’s Leap-vinene repræsenterer i stil og kvalitet to meget berømte Bordeaux-huse, nemlig Latour og Lafite. De måler sig fortsat med disse højt klassificerede og mest fornemme Bordeaux’ske slotsvine. Og således er Stag’s Leap anerkendt som USA’s ubestridte svar på Grand Cru.

Stag’s Leap råder over to forskellige marker, S.L.V. (Stag’s Leap Vineyard) og FAY (opkaldt efter den oprindelige ejer, Nathan Fay). S.L.V har vulkansk jordbund og giver vine, der er en anelse stærke og krydrede. FAY-markerne ligger ved foden af et lille bjerg, hvorfra der løber en masse vand ned til marken. Det hjælper til at lave vine, der er en anelse mere feminine i stilen. Et helt bestemt blend mellem FAY og S.L.V. udgør topvinen CASK 23.

Vis mere

DKK239,00

Fyldighed

Sødme

Vægt 1 kg
Region

Land

Producent

Volume

Procent

Drue

Årgang

Serveringstemperatur