Stag’s Leap Wine Cellars S.L.V. 2017

Napa Valley (USA)

Frisk, ungdommelig solbærfrugt med diskret sødme, let røget krydderi og nydeligt integreret egetræ. God styrke, pæn saftighed og mærkbar alkohol. Let oversøisk totalindtryk med fin dybde. Frugtrig vin med tyngde og ekstrakt og masser af kultiveret saftighed. En absolut fornemt lavet vin med veltøjlet koncentration, klassisk finesse og balance. Ungdommelig og moden på samme tid og med masser af potentiale. Særklasse på alle områder.

Parkers Wine Advocate 2013 95 Point
Parkers Wine Advocate 2012 92 Point
Wine & Spirits 2012 95 Point
Wine & Spirits 2012 Top 100
Wine Enthusiast 2012 91 Point

Vinen S.L.V. årgang 1973 blev verdensberømt, da den under den store Pariser Smagning 1976 slog alle de klassificerede Bordeauxslotte af banen, vel at mærke blindsmagt af alle de førende vinskribenter, sommeliers og slotsejere. Det var netop denne vin, der åbnede verden for hele begrebet ”new world wines” – og for alvor markedsførte Californien som seriøs, ypperlig og konsekvent vinstat. S.L.V. er pga. sin historieskabende identitet samlerobjekt og kultvin, der den dag i dag brillerer ved sine lag af kompleksitet, krydrede intensitet og stramme struktur. Amerikansk vin med enormt gemmepotentiale. S.L.V. er fed og fyldig Cabernet Sauvignon, der i første omgang åbner sig med knuste blåbær, og mørke blommer, anis, fennikel og cedertræ. Smidig og spændstig tekstur og smag der minder om havsalt i kombination med mørk chokolade og karamel.

Vinbranchen har altid været præget af passion og passionerede mennesker. Det betyder også at vinens historie er præget af fortællinger, fantastiske begivenheder og oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Blandt dem findes der visse milepæle. F.eks. historien om Munken Dom Perignon, der fandt på det med boblerne. Og den australske helt, Peter Lehmann der reddede et helt lokalsamfund i Barossa Valley. Og så var der den store blindsmagning i Paris 1976. En begivenhed, der åbnede verden for californisk vin for evigt.

Et udvalg af Californiens bedste Chardonnay- og Cabernet Sauvignon-vine blev smagt op mod Bordeaux og Bourgognes mest fornemme vine, her iblandt Grand Cru-vine fra Château Haut-Brion, Château Mouton-Rothschild, Château Leoville Las Cases og Château Montrose. Frankrig troede sig ret sikker – de stod som garanter for verdens bedste vin.

Men californiske Stag’s Leap Cabernet Sauvignon vandt 1. pladsen over dem alle, vel at mærke blindsmagt af Europas mest anerkendte og førende sommelierer, slotsejere og vinskribenter. Det var en enestående verdensbegivenhed og en sejr, der satte californisk og efterfølgende al oversøisk vin på verdenskortet. Og det gjorde Stag’s Leap til en global superstar og symbol på det vigtigste, der nogensinde er sket for ikke bare amerikansk vin, men hele “New World Wines”-begrebet!

Stag’s Leap Wine Cellars

Vinhuset blev grundlagt i 1970 og Stag’s Leap-vinene repræsenterer i stil og kvalitet to meget berømte Bordeaux-huse, nemlig Latour og Lafite. De måler sig fortsat med disse højt klassificerede og mest fornemme Bordeaux’ske slotsvine. Og således er Stag’s Leap anerkendt som USA’s ubestridte svar på Grand Cru.

Stag’s Leap råder over to forskellige marker, S.L.V. (Stag’s Leap Vineyard) og FAY (opkaldt efter den oprindelige ejer, Nathan Fay). S.L.V har vulkansk jordbund og giver vine, der er en anelse stærke og krydrede. FAY-markerne ligger ved foden af et lille bjerg, hvorfra der løber en masse vand ned til marken. Det hjælper til at lave vine, der er en anelse mere feminine i stilen. Et helt bestemt blend mellem FAY og S.L.V. udgør topvinen CASK 23.

Vis mere

DKK1.495,00

Fyldighed

Sødme

Vægt 1 kg
Region

Land

Producent

Volume

Procent

Drue

Årgang

Serveringstemperatur