Stag’s Leap Wine Cellars Chardonnay – Karia 2018

Napa Valley (USA)

Yndefuld, elegant Chardonnay med spændstig syre, flot balance mellem friskhed og sødme, fin mineralitet og dejlige, eksotiske honning- og pærenoter.

Oldenburgs Vinguide 2017 18 Point
Berlingske 2012 *****
Parkers Wine Advocate 2009 90 Point

Alle vinene fra Stag’s Leap Wine Cellars er intense, meget seriøse og skabt med perfektion som uomtvisteligt mål. Navnet KARIA er et gammelt græsk ord for yndefuld. Og dette er let og yndefuld vin fra køligklima-markerne i den sydlige del af Napa Valley, hvor briser fra San Pablo Bay virker som en slags air condition. Under varme himmelstrøg har, især hvidvinsdruer, godt af kølige briser for at bevare syre der skaber friskhed i vinen, samtidigt med at druerne udvikler sødme. KARIA er et perfekt eksempel; sødme fra frugten og en flot spændstig syre til at holde vinen på plads og give den sit yndefulde udtryk. Vinen åbner sig flot i glasset med smag og duft af honning, sprøde æbler, frisk citron, pærer, lidt vanillekorn og sågar lidt banan. Fantastisk til kammuslinger i enhver afskygning.

Vinbranchen har altid været præget af passion og passionerede mennesker. Det betyder også at vinens historie er præget af fortællinger, fantastiske begivenheder og oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Blandt dem findes der visse milepæle. F.eks. historien om Munken Dom Perignon, der fandt på det med boblerne. Og den australske helt, Peter Lehmann der reddede et helt lokalsamfund i Barossa Valley. Og så var der den store blindsmagning i Paris 1976. En begivenhed, der åbnede verden for californisk vin for evigt.

Et udvalg af Californiens bedste Chardonnay- og Cabernet Sauvignon-vine blev smagt op mod Bordeaux og Bourgognes mest fornemme vine, her iblandt Grand Cru-vine fra Château Haut-Brion, Château Mouton-Rothschild, Château Leoville Las Cases og Château Montrose. Frankrig troede sig ret sikker – de stod som garanter for verdens bedste vin.

Men californiske Stag’s Leap Cabernet Sauvignon vandt 1. pladsen over dem alle, vel at mærke blindsmagt af Europas mest anerkendte og førende sommelierer, slotsejere og vinskribenter. Det var en enestående verdensbegivenhed og en sejr, der satte californisk og efterfølgende al oversøisk vin på verdenskortet. Og det gjorde Stag’s Leap til en global superstar og symbol på det vigtigste, der nogensinde er sket for ikke bare amerikansk vin, men hele “New World Wines”-begrebet!

Stag’s Leap Wine Cellars

Vinhuset blev grundlagt i 1970 og Stag’s Leap-vinene repræsenterer i stil og kvalitet to meget berømte Bordeaux-huse, nemlig Latour og Lafite. De måler sig fortsat med disse højt klassificerede og mest fornemme Bordeaux’ske slotsvine. Og således er Stag’s Leap anerkendt som USA’s ubestridte svar på Grand Cru.

Stag’s Leap råder over to forskellige marker, S.L.V. (Stag’s Leap Vineyard) og FAY (opkaldt efter den oprindelige ejer, Nathan Fay). S.L.V har vulkansk jordbund og giver vine, der er en anelse stærke og krydrede. FAY-markerne ligger ved foden af et lille bjerg, hvorfra der løber en masse vand ned til marken. Det hjælper til at lave vine, der er en anelse mere feminine i stilen. Et helt bestemt blend mellem FAY og S.L.V. udgør topvinen CASK 23.

Vis mere

DKK249,00

Fyldighed

Sødme

Vægt 1 kg
Region

Land

Producent

Volume

Procent

Drue

Årgang

Serveringstemperatur